Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
06/09-12   -   Pressemeddelelse

Simrit garderer sig mod piratkopier med usynlig laserbrænding

Antallet af tilbageholdte kopivarer i Danmark er femdoblet på blot et år, viser en ny rapport fra EU-kommissionen. Blandt de konfiskerede varer findes alt lige fra medicin til komplette maskiner og maskinkomponenter, hvorfor industrivirksomheden Simrit nu ser sig nu nødsaget til at mærke strategiske paknings- og tætningsprodukter med en usynlig laserbrænding for at komme forfalskningerne til livs.

Antallet af konfiskerede kopivarer i Danmark er mere end femdoblet på blot et år og over hele Europa opleves et stigende antal tilbageholdte varer for krænkelse af varemærkebeskyttelse, copyright-forhold og patenter, konkluderer EU-kommissionen i en ny rapport. Denne udvikling sætter sine aftryk på dansk industri, hvor så godt som alle typer af varer bliver forfalsket, lige fra komponenter, reservedele og emballage til selv store, komplette maskiner.

Dennis Pedersen fra Simrit siger:
"Vi oplever, at kopieringen af varemærkebeskyttede tætningsprodukter bliver mere og mere udbredt i takt med, at EU indfører strengere og strengere kontrol med kemikalier brugt i produktionen af tætninger i gummimateriale. Nye tiltag i EU's kemikalielovgivning er et godt eksempel på, at mange kopiprodukter slet ikke lever op til de europæiske standarder til brug fx inden for fødevareproduktion."

Usynlig laserbrænding
For Simrit har dette resulteret i, at varemærkebeskyttede produkter nu kan markeres med en usynlig laserbrænding. Flere patenterede produkter er blevet forfalsket i en sådan grad, at Simrit har set sig nødsaget til at laserbrænde ID-numre i udvalgte produkter, som ikke er synlige for det blotte øje, men gør det muligt at spore tætningers ægthed og produktionssted, hvis nødvendigt. På den måde kan Simrit stille garanti for, at produktet ikke er en billig kopivare fra fx Kina.

"Den potentielle fare ved at anvende forfalskede maskinkomponenter, kan man kun gisne om. Sædvanligvis er det kun den optiske lighed, som betyder noget for produktpirater. Hvordan disse kopivarer fungerer under drift, er en mere risikabel historie," siger Dennis Pedersen.

I alt blev der tilbageholdt 115 millioner produkter til en værdi på over 9,5 milliarder kroner ved de europæiske grænser i 2011, hvor godt to tredjedele af kopivarerne stammer fra Kina. Ifølge EU-kommissionens rapport destrueres hovedparten af de konfiskerede varer, hvor ca. 12 procent fører til sagsanlæg.

EU-kommissionens rapport (engelsk): http://goo.gl/URTR7

Yderligere information
Dennis Pedersen, Simrit, telefon 44 92 18 33 eller e-mail: dennis.pedersen@simrit.dk
Casper Linnemann, kommunikationsrådgiver, Frontal, casper.linnemann@frontal.dk, Tlf.: 33 31 00 12

Om Simrit
Simrit er den europæiske salgsorganisation i den globale Freudenberg-koncern, og udvikler, producerer og sælger en komplet serie af produkter inden for standard- og specieltætninger. Med mere end 160 års erfaring er Simrit blandt andet førende leverandør til den tyske bilindustri og er eksperter i tætninger til motorer, fødevareproduktion, energisektoren og meget andet. I samarbejde med kunder udfører Simrit test og rådgivning af applikationer, hvilket kan garantere holdbarheden og forhindre kostbare driftsstop. Simrit har et stort antal Servicecentre og Simrit-partnere, der betjener kunder over hele verden. Se mere på www.simrit.dk eller kontakt Simrit Service Center Denmark for mere information på telefon 44 91 18 33, e-mail: info@simrit.dk

Relevant information

http://www.simrit.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

Freudenberg Sealing Technologies / Simrit A/S
Marielundvej 48,2
2730 Herlev, Danmark

  44 92 18 33
  44 92 18 33

www.simrit.dk

Modtag nyheder fra Simrit Danmark A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater