06/12-12
-
Pressemeddelelse
Ny Simrit simmerring forbedrer automatisk dæktrykstyring i entreprenørmaskiner
Pakning- og tætningsproducenten Simrit lancerer nu en specialudviklet simmerring til automatisk dæktrykregulering i moderne landbrugs- og entreprenørmaskiner. Den patenterede CTI (Central Tire Inflation) håndterer den vanskelige opgave med roterende hjul, dæktryk på op til 8-bar samt et arbejdsmiljø præget af industrielle olier, smuds og støv.
Central og automatiseret dæktrykstyring giver store fordele under arbejde med moderne landbrugs- og entreprenørmaskiner. For eksempel giver et lavere dæktryk ved kørsel på blød mark et markant bedre greb, mens kørsel på en asfalteret vej kræver et højere dæktryk. Dæktryksstyringens automatik kan styres fra maskinens førersæde under kørsel.
Dæktrykstyring til hjul på landsbrugs-, bygge- og anlægsmaskiner skal kunne modstå store trykbelastninger og samtidigt være velegnet til arbejde under påvirkning af fx smøremidler, støv, smuds. Typiske PTFE-tætninger klarer ikke opgaver i sådanne miljøer, hvorimod den nye CTI-tætningsring fra Simrit er specielt beregnet til disse opgaver.
"Tætninger til landbrugs- og entreprenørmaskiner med automatisk regulering af dæktryk under kørsel, er ofte betragtet som et svagt led, da tætningerne skal forsegle mod både olier, snavs og høje lufttryk," siger Dennis Pedersen fra Simrit. "Den nye CTI-simmerring, er specielt beregnet til at arbejde i forskellige medier på hver side af tætningen, hvilket løser dette problem. Samtidig er holdbarhed og pålidelighed signifikant forbedret. Dét er med til at sikre optimalt dæktryk, uanset om maskinen kører på jord, asfalt, sand, mudder, grus eller i andet barskt terræn," fortæller Dennis Pedersen.
CTI-tætningen består af to sammensatte dele og beskytter de roterende hjulnav fra luft på den ene side, og olie og snavs på den anden side. Den ene del er en slidstærk PTFE-tætning, der forsegler mod høje lufttryk på op til 8 bar og samtidigt reducerer belastningen på den tilstødende FKM-tætningsdel. FKM-tætningens funktion er at holde tæt mod de anvendte smøremidler og snavs fra maskinens omgivelser.
Læs mere om Simrits over 160.000 forskellige tætningstyper til ethvert behov i Simrits online CAD-service http://www.simrit.dk/web/public/services/CAD og e-katalog http://www.simrit.dk/web/public/products/eCatalog. Her kan du frit tilgængeligt få adgang til CAD-tegninger, tekniske manualer, produktark, og meget mere.
Om Simrit
Simrit, der er en del af den globale Freudenberg-koncern, udvikler, producerer og sælger en komplet serie af produkter inden for standard- og specieltætninger. Simrit tilbyder sine kunder test af applikationer, hvilket kan garantere holdbarheden og forhindre kostbare driftsstop. Med mere end 160 års erfaring er Simrit eksperter i tætninger til motorer, fødevareproduktion, energisektoren, og Simrit er blandt andet førende leverandør til den tyske bilindustri. Simrit har et stort antal Servicecentre og Simrit-partnere, der betjener kunder over hele verden. Se mere på www.simrit.dk eller kontakt Simrit Service Center Denmark for mere information på telefon 44 92 18 33, e-mail: info@simrit.dk
Relevant information
http://www.simrit.dk
Firma
Freudenberg Sealing Technologies / Simrit A/S
Marielundvej 48,2
2730 Herlev,
Danmark
44 92 18 33
44 92 18 33
www.simrit.dk