13/03-13
-
Pressemeddelelse
Hvidt Simrit-materiale er det nye sort
Tætningsproducenten Simrit har udvidet deres portefølje med tætningsmaterialer produceret i hvid EPDM, som er specielt udviklet til hygiejnisk maskindesign til farmaceutisk-, fødevare- og biotekindustri.
Simrits hvide EPDM er udviklet til brug i o-ringe, membraner, formstøbte dele til anvendelse i fx ventiler og pumper med produktions- og driftsforhold, hvor hygiejne er helt afgørende. Simrit har formået at erstatte de sorte karbonpartikler, som traditionelt betragtes som uundværlige for mekanisk holdbarhed og kemisk resistens, med et specielt mineralsk fyldemiddel, for at skabe den rene, hvide materialetype. Simrits hvide EPDM-elastomer har samme tætningsegenskaber og robusthed, som Simrits EPDM 281 og 291.
"I fødevare-, drikkevare- og farmaceutisk produktion kræver produktionsforhold og aggressive medier særdeles holdbare tætninger, og den hvide EPDM lever fuldt op til selv de strengeste krav på området," siger Dennis Pedersen fra Simrit. "Samtidig optager og afgiver materialet ikke farve- og aromastoffer, og materialet kan derfor med fordel anvendes i cross-over applikationer, hvor virksomheden ønsker at køre forskellige medier i samme applikation."
Gennem grundige test i rengøringsmidler, damp og desinfektionsmidler, har den hvide materialetype vist fremragende mekanisk og kemisk holdbarhed, især i Clean-in-place / Sterilization-in-place processer. Materialet er certificeret og godkendt i henhold til United States Pharmacopeia klasse VI, FDA (Food and Drug Administration) og EF 1935/2004 reglementet.
Kort om hvidt EPDM-materiale:
· Ideel løsning til produktion med høje hygiejniske standarder, fx til farmaceutisk- og fødevareindustri
· Resistent overfor farve- og aromastoffer og derfor velegnet til cross-over applikationer
· Samme enestående tætningsegenskaber som det konventionelle sorte materiale
· Tilgængelig inden for en bred vifte af produkter, bl.a. membraner, o-ringe, formdele m.v.
· Øger produktiviteten, da tætningers levetid forøges.
Vil du vide mere om hvidt EPDM-materiale, så kontakt Simrit Danmark på telefon 44 92 18 33 eller e-mail: info@simrit.dk og hør nærmere.
For yderligere information:
Dennis Pedersen, Key Account Manager, Simrit, 44 92 18 33, dennis.pedersen@simrit.dk
Om Simrit
Simrit, der er en del af den globale Freudenberg-koncern, udvikler, producerer og sælger en komplet serie af produkter inden for standard- og specieltætninger. Simrit tilbyder sine kunder test af applikationer, hvilket kan garantere holdbarheden og forhindre kostbare driftsstop. Med mere end 160 års erfaring er Simrit eksperter i tætninger til motorer, fødevareproduktion, energisektoren, og Simrit er blandt andet førende leverandør til den tyske bilindustri. Simrit har et stort antal Servicecentre og Simrit-partnere, der betjener kunder over hele verden. Se mere på www.simrit.dk eller kontakt Simrit Service Center Denmark for mere information på telefon 44 92 18 33, e-mail: info@simrit.dk
Relevant information
http://www.simrit.dk
Firma
Freudenberg Sealing Technologies / Simrit A/S
Marielundvej 48,2
2730 Herlev,
Danmark
44 92 18 33
44 92 18 33
www.simrit.dk