14/06-13
-
Pressemeddelelse
Freudenberg udvider Radiamatic Simmerring-serie
Freudenberg Sealing Technologies (FTS) udvider sin Radiamatic Simmerring-serie med seks nye produkter særligt rettet mod tekniske anlæg. Radiamatic har opnået store markedsandele på grund af sin store holdbarhed selv under hårdføre produktionsvilkår.
Radiamatic HTS "High Temperature and Speed" er udviklet til krævende vilkår med temperaturer på op til 200 °C og rotationshastigheder på op til 25 m/s. De seks nye design er udviklet til procestekniske anlæg, som fødevare-, og farmaceutisk produktion.
"De nye produkter kommer 10 år efter at Radiamatic-serien blev introduceret på markedet. De er blevet en stor succes for os, blandt andet fordi de i gennemsnit holder 50 % længere end andre Simmerringe. Med de nye produkter får vi nemmere ved at giver vores kunder den tætning, der passer lige netop i deres produktion", siger Frank Erichsen fra Simrit, som er Freudenberg Sealing Technologies danske salgsafdeling.
Sikker løsning til procestekniske anlæg
Simmerringene er produceret med en kombination af slidstærkt PTFE og en ring i rustfrit stål. Tætningerne har en særlig udviklet tætningsgeometri i PTFE-materiale til fødevare- og farmaceutisk industri samt en nem plug & play et-tryks-installation. Samtidigt er Simmerringen designet til at fastholde en optimal position under drift.
Med de seks nye design fås tætningsløsninger specialiseret til flere typer af opgaver. I alle tilfælde er tætningens formål at sikre en gnidningsfri produktion i alle driftsforhold, lige fra snavsede miljøer, miljøer med højeste sikkerhedskrav eller miljøer under høj væskestand.
De seks forskellige design
1. HTS II med standard forseglingsgeometri
2. HTS II med ekstra tætningsegenskaber til snavsede miljøer og miljøer med vekslende tryk
3. HTS II med dobbelt forsegling til produktion med meget høje sikkerhedskrav
4. HTS II, hvor tætningsdelene er flyttet tættere på mediet, ifølge kravene ved Hygienic Design
5. HTS II specielt beregnet til at operere under høj væskestand og med øget krav til tæthed
6. HTS II med et kort tætningselement, beregnet til de allermindste installationsrum.
De nye design i HTS II simmerring®-serien er netop introduceret i Danmark. Vil du vide mere, så kontakt Simrit Danmark på telefon 44 92 18 33 eller e-mail: info@simrit.dk og hør nærmere.
Om Freudenberg Sealing Technologies
Freudenberg Sealing Technologies (FST), der er en del af den globale Freudenberg-koncern, udvikler, producerer og sælger en komplet serie af produkter inden for standard- og specieltætninger. Freudenbergs salgsafdeling, Simrit, tilbyder sine kunder test af applikationer, hvilket kan garantere holdbarheden og forhindre kostbare driftsstop. Med mere end 160 års erfaring er Freudenberg eksperter i tætninger til motorer, fødevareproduktion, energisektoren. Freudenberg Sealing Technologies er blandt andet førende leverandør til den tyske bilindustri, og har et stort antal Simrit ServiceCentre, der betjener kunder over hele verden. Se mere på www.simrit.dk eller kontakt Simrit Service Center Denmark for mere information på telefon 44 92 18 33, e-mail: info@simrit.dk
Relevant information
http://www.simrit.dk
Firma
Freudenberg Sealing Technologies / Simrit A/S
Marielundvej 48,2
2730 Herlev,
Danmark
44 92 18 33
44 92 18 33
www.simrit.dk