09/01-14
-
Pressemeddelelse
Ny tætning mod lækager fra aksler i industrielle blandere og miksere
Freudenberg Sealing Technologies - Simrit introducerer en ny akseltætning, som med et fleksibelt bælgdesign kan modstå store temperaturudsving, mekaniske kræfter og rystelser i blandere og miksere brugt i industriproduktion. Tætningen, kaldet Radiamatic HTS (High Temperature and Speed) II EWS, er ualmindelig driftssikker og særligt velegnet til fødevare- og drikkevareindustri.
Industrielle blendere og miksere letter forarbejdningen af store mængder brøddej til wienerbrød, kager, kiks og andet bagværk. Men når miksere kværner sig igennem tunge, klæbrige og voluminøse ingredienser, opstår der mekaniske påvirkninger, som kan forårsage store motorbelastninger, tætningsskader og i nogle tilfælde utætheder, som er en uacceptabel risiko for fødevare-sikkerheden.
Radiamatic HTS II EWS, er specielt udviklet til at modstå høje temperaturer, høje hastigheder og voldsomme akselrotationer, som blandt andet forekommer i elektriske blendere og miksere. Tætningerne kombinerer en tætningsring i et specielt udviklet PTFE-materiale med et fleksibelt bælg-element i én og samme tætning. Det gør den til et sikkert alternativ til konventionelle mekaniske akseltætninger.
Tæt trods kraftige rystelser og skiftende rotationshastigheder
Konventionelle PTFE-akseltætninger når grænsen af deres ydeevne i maskiner med rystende og roterende mekaniske elementer ved omskiftelige hastigheder. Under disse hårde betingelser kan den manglende smidighed i PTFE-materialet bevirke, at tætningen mister sit greb. Særligt udsat er tætningerne ved skift fra hurtige til langsommere hastigheder, der kan give svingende tætningsegenskaber og føre til driftsstop og lækage.
Dette modvirker Radiamatic HTS II med det nye design, som optimerer tætningsgraden under alle driftsforhold og rotationshastigheder.
"De stigende krav til produktsikkerhed, har resulteret i en stor interesse for mere robuste og sikre løsninger. Her spiller den nye tætning en vigtig rolle, som et driftssikkert alternativ for danske fødevare- og drikkevareproducenter, som i dag bruger konventionelle tætninger. Med HTS II EWS har vi fået suppleret vores sortiment af specialudviklede produkter til den danske fødevareindustri," siger Dennis Pedersen fra Simrit, som er Freudenberg Sealing Technologies' dansk salgsafdeling.
Vil du vide mere, så ring til Simrit på 44 92 18 33.
Om Freudenberg Sealing Technologies
Freudenberg Sealing Technologies (FST), der er en del af den globale Freudenberg-koncern, udvikler, producerer og sælger en komplet serie af produkter inden for standard- og specieltætninger. Freudenbergs salgsafdeling, Simrit, tilbyder sine kunder test af applikationer, hvilket kan garantere holdbarheden og forhindre kostbare driftsstop. Med mere end 160 års erfaring er Freudenberg eksperter i tætninger til motorer, fødevareproduktion, energisektoren. Freudenberg Sealing Technologies er blandt andet førende leverandør til den tyske bilindustri, og har et stort antal Simrit Service Centre, der betjener kunder over hele verden. Se mere på www.simrit.dk eller kontakt Simrit Service Center Denmark for mere information på telefon 44 92 18 33, e-mail: info@simrit.dk
Relevant information
www.simrit.dk
http://www.simrit.dk
Pressekontakt
Dennis Pedersen
Salgsingeniør
44 92 18 33
Firma
Freudenberg Sealing Technologies / Simrit A/S
Marielundvej 48,2
2730 Herlev,
Danmark
44 92 18 33
44 92 18 33
www.simrit.dk