Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
06/09-12   -   Pressemeddelelse

HBM vækster og udvider i Norden

Måleteknikvirksomheden HBM har fremgang og forstærker derfor organisationen med nye konsulenttjenester og ekspertteam til de nordiske kunder.

Måleteknikvirksomheden HBM oplever stigende efterspørgsel efter specialiserede konsulenter i Norge og Danmark. Derfor udbygger de nu tjenesten til også at omfatte Sverige og Finland. Det nye serviceteam skal håndtere såvel akutte opgaver som længerevarende serviceaftaler. De udbudte tjenester omfatter installation, fejlsøgning, kalibrering samt træning og undervisning med specialisering i strukturelle tests og installation af belastningsmålere.

"Med det nye nordiske team kan vi bedre hjælpe vores kunder med rådgivning og støtte - lige fra installation af sensorer til dataindsamling og softwareprogrammer. Helt konkret er det også en stor fordel at vi kan tilbyde tjenester som kalibrering hos kunderne, fremfor fx at sende udstyret frem og tilbage. Samtidigt er der større chance for at konsulenten taler samme sprog som kunden, hvilket normalt også letter arbejdet", siger Amt-Henning Andersson.

I forbindelse med ændringen søger HBM's Services & Engineeering nye medarbejdere i Norden inden for salg, ingeniørservices, administration og back office. I 2012 regner HBM med at have udvidet med fem kollegaer.

Oplysninger om HBM's Services & Engineering kan findes på: http://www.hbm.com/dk/menu/services/

For yderligere information, kontakt:
Peter Dalum, HBM Danmark, telefon: 87 68 05 00 e-mail: peter.dalum@hbm.com
Kommunikationsrådgiver Casper Linnemann, Frontal, telefon: 33 31 00 12, e-mail: casper.linnemann@frontal.dk

Om HBM
HBM (Hottinger Baldwin Messtechnik) er en global markedsledende måleteknikvirksomhed. Produktsortimentet fra HBM omfatter hele forsyningskæden fra virtuelle til fysiske test herunder måleinstrumenter, transducere og sensorer samt forstærkere og signal-elektronik, systemer til dataindsamling (DAQ) og software til måling. HBM tilbyder kundespecifikke løsning til alle typer af applikationer.
HBM blev grundlagt i Tyskland i 1950 og har i dag 1500 medarbejdere og produktionsfaciliteter i Tyskland, USA og Kina. Virksomheden er repræsenteret i over 80 lande globalt, herunder Danmark.
Læs mere på www.hbm.com

Relevant information

http://www.hbm.com


Pressekontakt


Firma

HBM Danmark ApS
Nydamsvej 19 D
8362 Hørning , Danmark

  87 68 05 00
  87 68 05 00

http://www.hbm.com

Modtag nyheder fra HBM Danmark ApS på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire