07/02-07
-
Pressemeddelelse
ULD-trablødt til både sne og sol
God uld kradser aldrig, og moderne uldtøj ser rigtigt smart ud. Samtidig har det mange af de kvaliteter, forskerne bag 'intelligente tekstiler' stræber efter. For eksempel er det slidstærkt, svedabsorberende og beskytter mod solens skadelige stråler.
Hvad enten man suser ned ad snedækkede løjper i Østrig eller traver blandt sommerblomster længere mod syd, er uld den perfekte påklædning, for massevis af små luftlommer i fibrene giver materialet en helt speciel evne til at isolere samt til at holde kroppen tør uanset temperaturen. Beduiner bruger da også uldtøj for både at holde den brændende ørkenvarme ude om dagen og skærme mod den kulde, som opstår, når solen går ned.
Mange af de kvaliteter, videnskabsfolk bruger måneder på at skabe i topmoderne 'intelligente tekstiler', findes allerede i uld. Men selv om materialet er oprindeligt, giver det ikke længere indtryk af at være tungt og gammeldags: Sejt, prinsesseagtigt - i blondeuld med fine detaljer - eller simpelthen klassisk enkelt er blandt de populære designs hos firmaet Heartwear. Her satser man på kvaliteter af den luksuriøse merinould, der er så ultrabløde og behagelige, at selv den varmeste svedetur ikke fører til den dér væmmelige, kradsende fornemmelse, som tidligere gjorde nogle af os uldforskrækkede.
Undertøj, huer, strømper og skønne pyjamasser indgår i Heartwears kollektion. Firmaets ejer, norske Christine Engen, som nu bor i Danmark, voksede nærmest op iført uldtøj og siger, at det var med til at sørge for, hun og hendes kammerater næsten aldrig var syge.
I betragtning af, at den milde vinter har givet vira og bakterier alt for gode kår, og medierne melder om rigtig mange syge danskere i år, er det derfor nok værd at notere sig Christine Engens råd om sund påklædning.
"I stedet for tykke trøjer og jakker skal man hellere klæde sig med mange lag tøj, der har forskellige egenskaber," forklarer hun.
"Inderst bør man bruge uldundertøj eller andet, der kan transportere sveden væk. Bomuld gør én våd og øger risikoen for at blive syg. Det yderste lag skal stoppe vinden, og imellem kan man have tynde bluser, der kan tages af, hvis det bliver varmt."
Janus har siden 1895 fremstillet fornuftigt og moderigtigt tøj til norske børn og deres forældre. Tøjet kan købes i Heartwear-butikken i København eller bestilles på www.heartwear.eu. Leveringen tager to hverdage.
Produkter og priser
Uldbluse: kr. 199,-
Uldunderdel: kr. 199,-
Bluse i blondeuld: kr. 349,-
Se flere priser på www.heartwear.eu.
Billedtekst:
Janus-tøjet fra Heartwear kombinerer smart design med praktiske funktioner. Uldtøj skal se godt ud, og det må absolut ikke klø.
Relevant information
http://www.heartwear.eu
Firma
Heartwear
Forhåbningsholms Alle 4
1904 Frederiksberg C,
Danmark
24 64 08 49
24 64 08 49
http://www.heartwear.eu