Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
20/11-08   -   Pressemeddelelse

Sikkerhedsdistributør vil sikre sig det danske marked

Infinigate vil være den bedste og største it-sikkerheds-distributør på det danske marked og en af de allerbedste arbejdspladser i branchen. Direktør Dennis Wøldike erkender, at det nok vil tage et par år at nå den position, men hans strategi for Infinigates vækst i Danmark er godkendt af hovedkontoret i Schweiz, der også har øremærket de penge, der skal til for at nå målet.

Vækstplan i fødselsdagsgave
For et år siden købte den schweiziske sikkerhedsdistributør, Infinigate, den skandinaviske Nocom-koncern, hvor Tempest var den danske afdeling. Efter købet skiftede alle de nordiske selskaber navn til Infinigate. Dennis Wøldike blev headhuntet til den danske direktørstilling med tiltræden den 1. august 2008.

De sidste måneder har Dennis Wøldike og hans team udarbejdet en forretningsstrategi for Infinigates vækst på det danske marked og har fået den godkendt af CEO David Martinez i hovedkontoret i Schweiz. Infinigates planer indebærer flere ansatte på kontoret i Herlev, nye producenter på paletten og flere partnere og en stærkere profil over for partnerne.

Vækstplanerne bliver finansieret fra Schweiz de næste år, da det forventeligt vil koste lidt på bundlinjen at tage markedsandele på det danske marked. Dennis Wøldike er også sikker på, at samarbejdet med andre Infinigate-kontorer i Europa, om producenter og service, vil være med til at løfte den danske forretning.

En sund virksomhedskultur
I takt med at Infinigate vokser, vil Dennis Wøldike arbejde for, at virksomheden samtidig udvikler sig til blive branchens bedste arbejdsplads, da Dennis Wøldike tror på, at medarbejdernes tilfredshed er alfa og omega. Det skal være spændende, sjovt og rart for alle at gå på arbejde. På den måde investerer vi i vores egen 'sikkerhed', siger Dennis Wøldike.

Om Infinigate
Infinigate er blandt Europas førende distributører inden for it-sikkerhed. Selskabet har hovedkontor i Schweiz og afdelinger i Tyskland, Østrig, Sverige, Norge og Danmark og ejes af Infinigate Holding AG. Infinigate A/S er oprettet i 1994 og har kontor i Herlev.

Sammen med større it-forhandlere rådgiver Infinigate danske virksomheder om sikkerhedsløsninger, implementering og vedligeholdelse. Derudover tilbyder Infinigate forhandlere og slutkunder uddannelse, rådgivning og traditionel support på løsningerne.

Infinigate distribuerer produkter fra blandt andre Symantec, Websense, SonicWall, Imprivata, Utimaco og Vasco. Disse anbefales ofte på baggrund af en sikkerhedsvurdering, som Infinigate kan hjælpe sine forhandlere med at gennemføre blandt andet i forbindelse med etablering af hjemmearbejdspladser og mobile medarbejdere.

Relevant information

http://www.infinigate.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

Infinigate A/S
Marielundvej 46 A - 2. sal
2730 Herlev, Danmark

  +45 70 20 56 56
  +45 70 20 56 56

http://www.infinigate.dk

Modtag nyheder fra Infinigate A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater