14/01-09
-
Pressemeddelelse
Ipswitch vælger Infinigate som ny distributør
Infinigate har fra 1. januar 2009 overtaget distributionen af Ipswitchs prisbelønnede løsning til netværksovervågning WhatsUp Gold, der udgør ca. 90 % af Ipswitchs samlede omsætning. Infinigate har i forvejen eneagenturet i Norge og Sverige.
- Vi valgte Infinigate, fordi deres kendskab til markedet og deres serviceorienterede indstilling passer godt til vores ønsker. I forvejen gør Infinigate det rigtigt godt i Norge og i Sverige, udtaler Mike Silva, der er EMEA-salgschef for WhatsUp Gold. Det har også påvirket vores beslutning, at vi før har haft et succesfuldt samarbejde med Infinigates danske direktør Dennis Wøldike, slutter Mike Silva, Ipswitch.
Direktør i Infinigate, Dennis Wøldike, udtaler:
- WhatsUp Gold er uden sammenligning den bedste løsning til overvågning af små og mellemstore netværk. Nu, hvor der også er lanceret en managed løsning til outsourcing-partnere, ser vi nye og store muligheder. I kombination med efterspørgsel skabt af krav til effektivisering og omkostningskontrol forventer vi at fordoble salget af WhatsUp Gold i Danmark inden for et par år.
Som noget nyt vil Ipswitch hos Infinigate få sin egen Key Account Manager, der skal sikre, at Ipswitch får sin del af det voksende marked for automatiserede overvågningsløsninger, der kan sikre oppetid og effektivitet i it- og netværksløsninger.
Foruden Ipswith har Infinigate også distribution af løsninger fra blandt andre Internet Security Systems, Websense, Symantec, Vasco, Utimaco og SonicWall.
Om Infinigate
Infinigate er blandt Europas førende distributører inden for it-sikkerhed. Selskabet har hovedkontor i Schweiz og afdelinger i Tyskland, Østrig, Sverige, Norge og Danmark og ejes af Infinigate Holding AG. Infinigate A/S er oprettet i 1994 og har kontor i Herlev.
Sammen med større it-forhandlere rådgiver Infinigate danske virksomheder om sikkerhedsløsninger, implementering og vedligeholdelse. Derudover tilbyder Infinigate forhandlere og slutkunder uddannelse, rådgivning og traditionel support på løsningerne.
Infinigate distribuerer produkter fra blandt andre Symantec, Websense, SonicWall, Imprivata, Utimaco og Vasco. Disse anbefales ofte på baggrund af en sikkerhedsvurdering, som Infinigate kan hjælpe sine forhandlere med at gennemføre blandt andet i forbindelse med etablering af hjemmearbejdspladser og mobile medarbejdere.
Relevant information
http://www.infinigate.dk/
Firma
Infinigate A/S
Marielundvej 46 A - 2. sal
2730 Herlev,
Danmark
+45 70 20 56 56
+45 70 20 56 56
http://www.infinigate.dk