Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
05/02-09   -   Pressemeddelelse

Der surfes flittigt i arbejdstiden

Danskerne surfer stadig porno, netbank, internethandel og spillesider på internettet i arbejdstiden. Mange af disse sider har en stærk forøget mængde af farlige programmer og vira, men det er først og fremmest spild af tid og penge.

En tilbagevendende debat i medierne går på, at rygere skal trækkes i løn, børnefamilier skal have kortere arbejdsdag, og at vi alle skal være mere produktive. Men samtidig tilsidesætter man viden og undersøgelser, der viser, at gennemsnitsdanskeren surfer ca. 30 minutter om dagen i arbejdstiden.

Infinigate har distribueret førende webfilter-produkter gennem flere år, blandt andet SurfControl, det nuværende Websense, og de har derfor haft mulighed for at følge udviklingen på nærmeste hold. Her undrer man sig over, at virksomheder kun meget langsomt tager webfilter-teknologi til sig, når de samtidig køber en lang række andre sikkerhedsløsninger.

Internetadgangen er hellig
- Webfilter-løsninger lander mellem to afdelinger i virksomheden. Vores erfaring siger, at it-chefer ikke ønsker at gøre sig uvenner med de andre ansatte, og at virksomhedens direktør helst ikke blander sig i it. Derfor får denne vitale beslutning lov til at ligge i årevis, siger administrerende direktør Dennis Wøldike.

Gevinsten er stor
Brugernes utilfredshed med at lukke for adgang til porno og spillesider modvejes af de positive gevinster. Man undgår medarbejdere, der gældsætter sig på spil i arbejdstiden, og man opnår højere produktivitet og bedre samarbejde, når folk passer deres arbejde. Samtidig giver det luft til at holde de nødvendige og velgørende kaffepauser.

Uproblematisk at begrænse brug
Tiden har vist, at brugere accepterer begrænsninger i brugen af deres pc gennem færre rettigheder og tynde klienter, hvor der ikke engang findes en harddisk til billeder og andre private ting. Gevinsten ved disse systemer har blandt andet været mindre tidsforbrug på it-support og sikkerhedsproblemer.

Om Infinigate

Infinigate er blandt Europas førende distributører inden for it-sikkerhed. Selskabet har hovedkontor i Schweiz og afdelinger i Tyskland, Østrig, Sverige, Norge og Danmark og ejes af Infinigate Holding AG. Infinigate A/S er oprettet i 1994 og har kontor i Herlev.

Sammen med større it-forhandlere rådgiver Infinigate danske virksomheder om sikkerhedsløsninger, implementering og vedligeholdelse. Derudover tilbyder Infinigate forhandlere og slutkunder uddannelse, rådgivning og traditionel support på løsningerne.

Infinigate distribuerer produkter fra blandt andre Symantec, Trend Micro, Ipswitch, Websense, SonicWall, Imprivata, Utimaco og Vasco. Disse anbefales ofte på baggrund af en sikkerhedsvurdering, som Infinigate kan hjælpe sine forhandlere med at gennemføre blandt andet i forbindelse med etablering af hjemmearbejdspladser og mobile medarbejdere.

Relevant information

http://www.infinigate.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

Infinigate A/S
Marielundvej 46 A - 2. sal
2730 Herlev, Danmark

  +45 70 20 56 56
  +45 70 20 56 56

http://www.infinigate.dk

Modtag nyheder fra Infinigate A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater