11/11-11
-
Pressemeddelelse
Infinigate bliver eksklusivdistributør for Sophos i Danmark
Sophos har tidligere brugt to distributører i Danmark. Men nu lægger sikkerhedsproducenten al distribution hos Infinigate for at sikre de bedste kompetencer i løsnings- og salgsarbejdet. For Infinigate betyder det, at Sophos får en mere central rolle i forretningen, og at man får flere ressourcer til at møde kundernes ønsker til specielle løsninger.
IT-sikkerhed har været under hastig udvikling de sidste år. Det har medført, at der i dag kræves betydelige kompetencer i forbindelse med uddannelse, pre-sales, løsningsdesign, support og markedsstrategier. For at møde kundernes og markedets krav, har Sophos valgt at indgå et endnu tættere samarbejde med Infinigate, som til gengæld kan give Sophos ekstra værdi til arbejdet med forhandlere og deres slutkunder.
- Sophos har forstået tidsånden om øgede kompetencer i distributions og forhandlerleddet. De var derfor også meget grundige i deres tjek af vores forretning og kompetencer, før de gav os eneagentur på deres løsninger. Samtidigt er deres beslutning med til at accelerere den positive udvikling, som vi oplever hos Infinigate. En udvikling, hvor vi får nye og interessante agenturer, og samtidigt får et tættere samarbejde med vores primære leverandører," fortæller Dennis Wøldike, administrerende direktør for Infinigate.
Om Infinigate
Med afdelinger i Schweiz, Tyskland, Østrig, Sverige, Norge og Danmark er Infinigate blandt Europas førende it-sikkerhedsdistributører. Infinigate er specialister i sikkerhedsløsninger, hjemmearbejdspladser og mobile medarbejdere. Derudover tilbyder Infinigate forhandlere og slutkunder uddannelse, rådgivning og traditionel support. På leverandørsiden arbejder Infinigate blandt andet sammen med Trend Micro, Ipswitch, Sophos, Barracuda, Imprivata og Vasco. Læs mere på www.infinigate.dk
Relevant information
http://www.infinigate.dk
Firma
Infinigate A/S
Marielundvej 46 A - 2. sal
2730 Herlev,
Danmark
+45 70 20 56 56
+45 70 20 56 56
http://www.infinigate.dk