20/11-12
-
Pressemeddelelse
KEMP lancerer load balancing for kernebaserede virtuelle maskiner
Ny platform til virtualiserede maskiner giver mindre overhead og bedre ydelse på hosting-løsninger.
KEMP Technologies' serie af load balancers, Loadmaster, understøtter nu hypervisoren til kerne baserede virtuelle servere (KVM). Fordi KVM-teknologien er indbygget i Linux operativsystemet, bruges der færre ressourcer til løsningen, hvilket resulterer i bedre ydeevne og økonomi.
Loadbalancing løsninger fra KEMP Technologies understøtter nu Linux-baserede open source virtualiseringsteknologi KVM. KVM er en forkortelse for Kernel-based Virtual Machine, og KEMP Technologies' nye løsning giver samme høje performance på såvel VMware, Microsoft Hyper-V og Open Source Xen.
LoadMasters KVM-teknologi betyder, at flere hosting-udbydere nu kan udnytte alle funktionerne ved Layer-7 load balancing. Og hosting-udbydere kan implementere load balancing til deres valg af hypervisor, uden brug af ekstra hardware eller dedikeret software hypervisor til at oversætte til brug for load balancing.
Load balancing fra KEMP Technologies bruges af alle typer virksomheder, som har brug for en konkurrencedygtig højtydende infrastruktur. LoadMaster-produkterne er designet til at optimere web-infrastruktur med bedre tilgængelighed, høj ydelse, fleksibilitet, let administration og sikker drift.
"Drivkraften for at KEMP Technologies har valgt understøttelse af KVM-teknologi, er vores kendskab og erfaring indenfor it-branchen, samt den tætte kontakt til hosting-udbydere," siger Detlef Lilje, nordic country manager hos KEMP Technologies, og fortsætter: "Med server load balancing kan mange hosting-udbydere optimere deres Linux-baserede it-infrastrukturer med høj performance og sikker drift til følge."
Virtuel load balancing fra KEMP Technologies understøtter VMware, Microsoft Hyper-V, open source teknologien Xen - og nu også KVM.
For mere information
Detlef Lilje, Nordic Territory Manager hos KEMP Technologies, dlilje@kemptechnologies.com, Telefon +49 511 3673 930
Casper Linnemann, kommunikationsrådgiver, Frontal, casper.linnemann@frontal.dk. Tlf.: 33 31 00 12
Om KEMP Technologies
KEMP Technologies blev grundlagt i 2000 i Yaphank, New York, og er i dag en global producent af serverbaserede og virtuelle load balancere og ADC-(Application Delivery Controllere)løsninger. I 2010 etablerede KEMP Technologies et europæiske hovedkvarter i Limerick, Irland. KEMP er kendt for at producere load balancing-løsninger, der giver økonomiske og driftmæssige gevinster ved at fordele webtrafik effektivt i it-infrastrukturer. KEMP Technologies load balancing-løsninger understøtter Microsoft-tjenester som Exchange 2010 og Lync 2010, og muliggør også geografisk load balancing.
Se mere på www.kemptechnologies.com.
Relevant information
http://www.kemptechnologies.com.