21/06-13
-
Pressemeddelelse
Load balancere lukker hullet efter Microsoft TMG
I slutningen af sidste år stoppede Microsoft salget af Threat Management Gateway, TMG. Det har fået producenter af load balancere til at indbygge "TMG" tjenesterne i deres løsninger. Kemp tager skridtet fuldt ud og tilbyder disse sikkerhedsfeatures gratis i forventning om ekstra kunder.
TMG-stoppet betyder, at kunderne skal beslutte, hvordan de skal kompensere for det sikkerhedsmæssige hul, som fraværet af TMG giver. Førende producenter af load balancers arbejder derfor nu på at indbygge nye sikkerhedsfeatures i deres løsninger. Blandt andet tilbyder Kemp Technologies nu load balancers med en ny og gratis sikkerhedspakke, Edge Security Pack, der blandt andet har revers-proxy, end-point præ-identifikation baseret på active directory, Single Sign-On, SSL håndtering og permanent logning.
TMG stop har kick-startet udvikling af load balancere
"Microsofts udmelding har sat gang i vores udvikling af features, som lukker hullet efter TMG. Samtidigt er der, mig bekendt, ikke andre førende producenter, som inkluderer disse features gratis. Kunderne er meget positive, da den løser et meget konkret sikkerhedsproblem samtidigt med, at de sparer i titusindvis af licenskroner," fortæller Detlef Lilje, Nordic territory manager fra Kemp Technologies.
Microsoft har annonceret support frem til 2015 og udvidet supportaftale indtil 2020 samt planer om integration af flere sikkerhedsfeatures i skyen sammen med Microsoft Office 365 Unified Access Gateway (UAG) som delvis erstatning for TMG.
"Valget af nye tjenester er ikke så simpelt. For det første kan UAG være op til dobbelt så dyrt som TMG. For det andet savner man funktioner til fx Exchange. Der er funktioner, som UAG slet ikke dækker, såsom to-faktor identifikation for ActiveSync-enheder eller certifikatbaseret identifikation for Outlook Web App (OWA), også kendt som webmail. Selvom UAG har flere funktioner end TMG, så understøtter det endnu ikke til fulde alle Lync funktioner, og UAG er "overkill", hvis det blot bruges til dette formål", uddyber Detlef Lilje.
Gratis opgradering til kunder med serviceaftale
ESP vil være indbygget i kommende produktlanceringer fra Kemp Technologies, som også tilbyder opgradering af eksisterende load balancere til kunder, som har serviceaftale, undtaget den mindste model LM 2200, der i stedet vil få en anden opdatering. Alle virtuelle løsninger vil også blive tilbudt en opgradering.
Om Kemp Edge Security Pack
Edge Security Pack indeholder blandt andet følgende funktioner:
· Reverse proxy funktion
· End-point præ-identifikation ved hjælp af active directory
· single sign-on (SSO)
· Permanent log og rapporter
· NT Lan Manager (NTLM) og identifikationsinformation mellem brugeren og load balanceren
For mere information, besøg: http://www.kemptechnologies.com/en/tmg-edge-security-authentication
Om Microsoft TMG
Microsofts TMG, der tidligere er kendt som Microsoft Internet Security og Acceleration Server (ISA Server), har været en central løsning for virksomheder, der har udrullet Microsoft Exchange, Lync eller SharePoint. En af de centrale features ved TMG har været, at det tilbød kunderne en løsning til at publicere og beskytte servere som Exchange Client Access Servers; specielt i forbindelse med deres forbindelse til internettet, hvor en klar og sikker adskillelse af intern back-end kritisk infrastruktur og det offentlige internet var bydende nødvendig.
TMG har vist sig at være specielt populært i forbindelse med Exchange infrastruktur da det er relativt nemt at installere og har en reverse-proxy funktion. Det er væsentligt, når man arbejder med en demilitariseret zone som "renser" indkommende forbindelser fra internettet før trafikken passerer videre til servere i det interne netværk.
Om Kemp Technologies
Kemp Technologies blev grundlagt i 2000 i Yaphank, New York, og er i dag en global leverandør af serverbaserede og virtuelle load-balancers og ADC (Application Delivery Controllere). Det europæiske hovedkontor ligger i Limerick, Irland. Kemp er kendt for sine økonomiske, let anvendelige og effektive løsninger til lokal og global load-balancing. Kemp Technologies løsninger understøtter Microsoft-tjenester som Exchange 2010 og Lync 2010 og visse modeller er kompatibilitetstestet med Cisco UCS. Kemp Technologies har også et teknisk og distributionsmæssigt samarbejde med Dell.
Relevant information
http://www.kemptechnologies.com