Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
23/11-07   -   Pressemeddelelse

Hver fjerde socialrådgiver udsat for trusler

Tryk på en tast kan stoppe vold

Knap 27% af socialrådgiverne er i det seneste år blevet truet af borgere, viser nye tal. Også andre offentligt ansatte oplever i stigende grad trusler og fysisk vold. Et tryk på en computertast er en stor del af løsningen, siger IT-firmaet Merlinia.

Flere end hver fjerde socialrådgiver har i det seneste år været udsat for trusler fra klienter, som bl.a. andet har lovet dem tæv. Det viser en helt ny undersøgelse, som er bestilt af Dansk Socialrådgiverforening og foretaget af Center for Alternativ Samfundsanalyse.

Den fortæller også, at 1,5 % af Danmarks socialrådgivere faktisk er blevet slået af klienter, at 1 % har været ude for røveri og at 3- 4 % har oplevet hærværk, udført af de folk, de er ansat til at hjælpe.

Rennie Petersen, direktør for IT-firmaet Merlinia, er desværre alt for bekendt med, at de, der skal holde samfundets basisfunktioner i gang, i stigende grad bliver ofre for borgernes frustrationer.

- Når kommunale forvaltninger kontakter os for at høre om vores sikkerhedssystem, 'Assistance', hører vi barske historier om medarbejdere, der måtte sygemeldes i længere tid på grund af vold fra borgere. Det er simpelthen blevet mere utrygt at arbejde med offentligheden, og vi har stigende efterspørgsel efter Assistance. Det findes allerede i en halv snes forvaltninger, og flere er ved at bestille programpakken, bl.a. fordi den nemt kan installeres på det interne systems pc'ere, fortæller Rennie Petersen.

Diskret assistance
Han forklarer, at ansatte i så forskellige afdelinger som jobcentre, tandklinikker og borgerservice har fået Assistance, som tilkalder en kollega ved, at man diskret trykker på en almindelig tast på computerens tastatur, hvis man føler sig truet. Når kollegaen har set nødråbet, skifter ikonet på skærmen farve, og den truede receptionist eller socialrådgiver ved, at hjælpen er på vej. Lidt senere slentrer en anden fra kontoret så ind og spørger f.eks., om man vil have kaffe, og afdramatiserer ved sin blotte tilstedeværelse situationen.

- Nogle kommuner har tidligere haft nødknapper, man skulle famle efter under skrivebordet, eller et system, som tilkaldte uniformerede folk. Kunder har dog fortalt os, at bare synet af uniformer for nogle borgere kan virke som en rød klud og betyde optræk til endnu mere ballade, siger Merlinias direktør.

Voldssikring af ansatte
Faglig sekretær Elisabeth Huus Pedersen fra Dansk Socialrådgiverforening bifalder da også ideen med, at kolleger hjælper hinanden. Hun er desuden positiv over for, at man kan se, en velkendt person er lige på trapperne, så ventetiden ikke føles endeløs, mens man forsøger at holde en ophidset borger i skak.

- Det er selvfølgelig også smart, at man bruger det interne IT-netværk til at højne sikkerheden for de ansatte, siger hun.

Dansk Socialrådgiverforening ønsker, at de offentligt ansatte får endnu flere værktøjer til at undgå vold på jobbet, og går nu selv foran ved at indbyde sine medlemmer til temamøder om vold som udtryksmiddel.

Psykologiske strategier til at undgå vold ligger også Merlinias direktør, Rennie Petersen, stærkt på sinde, og han understreger, at selv om Assistance er et vigtigt og diskret middel til at undgå vold, er programmet kun en delvis løsning.

- Når vi sælger Assistance til kommunerne, giver vi da også vejledning i, hvordan man kan undgå at komme i truende situationer, og hvordan man kan løse dem, hvis de alligevel opstår, siger Merlinias direktør.

Fredensborg-Humlebæk kommune har installeret Assistance på godt 150 af kommunens computere, og forvaltningens risikokoordinator, Tom Cronwall, fortæller, at kontorerne er indrettet, så de ansatte kan komme hurtigt ud, hvis der er behov for det. En borger skal ikke have mulighed for nemt at blokere den eneste flugtvej.

- Desuden bliver de svære samtaler lagt i de travle timer midt på dagen, når der er mange mennesker til stede, og ikke i ydertimerne. Vi afholder også interne kurser i, hvordan man aflæser og verbalt afvæbner truende personer, fortæller Tom Cronwall.

Flere oplysninger findes på www.merlinia.dk

Redaktionen er også velkommen til at kontakte
produktchef Kristjón Már Magnússon, Merlinia
tlf. 46 92 94 80

Relevant information

http://www.merlinia.dk


Pressekontakt


Firma

Merlinia
Forhåbningsholms Alle 4
1904 Frederiksberg C, Danmark

  46 92 94 80
  46 92 94 80

http://www.merlinia.dk

Modtag nyheder fra Merlinia på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater