02/12-08
-
Pressemeddelelse
En musikalsk Robin Hood
Mind On Music er et nyt tilbud til upcoming og etablerede musikere, sangskrivere, producere og bands, der klæder dem på til at møde musikbranchen gennem personlig og faglig udvikling. "Der gør for mange musikalske talenter unødigt tabt i Danmark", siger stifteren af projektet.
Mind On Music er efter stifteren Michael Lyhnes eget udsagn et "musikalsk Robin Hood-projekt", der kobler viden og erfaring fra den etablerede musikbranche, der kan spare mange nye og upcoming musiknavne for dyrtkøbte erfaringer og faldgruber på deres karrierevej.
"Der går simpelthen for meget godt talentmateriale tabt, fordi de enkelte artister og bands ikke har et tilstrækkeligt kendskab til, hvordan branchen fungerer, eller hvad de selv mangler af tro og viden, før de kan gå efter deres drømme på et langt mere konkret plan", siger Michael Lyhne.
It´s a long way to the top
Erfaringen fra musikbranchen er Michael Lyhne ikke kommet sovende til. Han har gennem 15 år bevæget sig i den etablerede musikbranche, både som musiker, sangskriver og producer. Michael Lyhne fortæller, at ideen til Mind On Music udspringer af, at han gennem sin egen karriere har gennemlevet mange af de samme kunstneriske situationer og administrative udfordringer, som nye og etablerede musiknavne oplever og hans holdning er klar:
"Den manglende knowhow og frustration skaber en masse mentale barrierer, der dræner motivationen i hverdagen med eksempelvis øvning, sangskrivning, networking og administration. Derfor tilbyder Mind On Music hjælp og værktøj til dem, der har brug for en "venlig hestesko" til, at komme til at leve, som de drømmer om".
Om Mind On Music
Mind On Music hjælper med selvledelse, self-management, networking og navigation i musikbranchen. I fællesskab med den enkelte artist eller band skabes en hverdag med klare mål og fremadrettede handlinger mod karrieredrømmene, så overspringshandlinger, frustrationer og uopfyldte drømme kan erstattes af opfyldte drømme, glæde og tilfredsstillelse.
Om Michael Lyhne
Michael Lyhne grundlagde i 1997 det succesfulde studie "Neverland" i Odense, der også blev en statsanerkendt og SU-godkendt lyd- og producerskole for mere end 250 elever og deres bands. Studiet flyttede for 4 år siden til København og er nu blevet solgt til bandet Kashmir for at give plads til Mind On Music.
Michael har indspillet, produceret og mixet alt fra Saybia til avancerede jazzplader, og har kørt et 4-årigt musikprojekt for DANIDA, hvor han har undervist i den kenyanske musikbranche.
Michael har flere coach-certificeringer i sin værktøjskasse og har til dato allerede hjulpet en del musiknavne på vej gennem Mind On Musics seminarer, coaching- og kursusprogrammer.
Læs mere på www.mindonmusic.dk og download brochurer om de forskellige tilbud.
Link til billeder i fuld størrelse og pressemeddelelsen i PDF- og Wordformat.
http://www.mindonmusic.dk/template/t03.php?menuId=380
Username: Presse
Password: Presse
Relevant information
http://www.mindonmusic.dk