Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
28/05-14   -   Pressemeddelelse

Ny software tilbyder lovlig betjening af telefon via cykel-gps



Mio Cyclo lancerer i dag en ny gratis softwareversion med over 150 forbedringer. Med dem kan du blandt andet; Betjene din telefon lovligt og sikkert, mens du cykler. Træne ruterne til dine kommende cykelløb hjemme på cykeltræneren eller sende 'du kan finde mig her' gps-beskeder til dine cykelkammerater.

MiTAC Europe frigiver i dag en kæmpe softwareopdatering (V4) til Mio Cyclo. Med over 150 forbedringer, får Mio Cyclo cykelcomputere med gps et komplet sæt af unikke funktioner. V4 softwaren indeholder mange nye tilslutningsmuligheder og giver cyklisten ekstra tryghed på farten.

"Vi er stolte af den nye software, der er den første på markedet, med så komplet en pakke af nye praktiske funktioner," forklarer Iwan van Hende, produktdirektør for fitness & outdoor hos MiTAC Europe.

Med de mange nye tilslutningsmuligheder til Mio Cyclo kan du for eksempel tilslutte den til Shimano Di2 elektroniske gearskifte, cykeltrænere og din telefon. Via Mio Cyclo enheden kan man lovligt og sikkert besvare telefonopkald, se sms-beskeder, og styre sin musik.

Den nye 'Hvor er jeg?'-funktion viser cyklistens eksakte position, hvilket er godt, hvis man er faret vild eller skal rapportere position i forbindelse med uheld. Man kan også sende sin lokation til sine cykelkammerater, så det er nemt at finde hinanden.

"Sammenkoblingen mellem Shimano Di2 og Mio Cyclo giver vores brugere en ekstra træningsfordel. Via ANT+ overførsel kan geardata fra både for- og baghjul aflæses direkte på Mio Cyclo enhederne 305, 315 og 505, hvor man også kan se batteristatus på Di2'eren," forklarer Shimanos europæiske PR chef Rudy Bouwmeester.

Den nye software giver optimale tilslutningsmuligheder og sikkerhed, mens du er på din cykel. Softwaren er gratis og lige til at downloade. Blandt de mest spændende nye funktioner er:

For Mio Cyclo 505:

· Træn løb hjemmefra eller prøv Alpe d'Huez - når enheden er forbundet til en Elite eller Tacx ANT+ cykeltræner, vil Cyclo 505 kunne 'afspille' en rutes faktiske modstand på træningscyklen. Hvad enten det er en 'Surprise Me', en 'A til B' rute eller en hvilken som helst anden rute, så simulerer Mio enheden rutens højdestigning og profil direkte over til cykeltræneren. Denne nye funktion kan bruges sammen med cykeltrænere fra Elite Digital Qubo, Tacx Bushido & Genius.

· Puls- eller krafttræning med watt meter - Med en Cyclo ANT+ enhed kan du træne med et watt meter i stedet. Med den måler du den effekt (kraft i watt) du træder i pedalerne med til forskel fra pulsmåleren, der måler hvor meget din krop er belastet. Mio Cyclo 505 ANT+ enheder kobler sig automatisk på watt metre fra Quarq, SRM og CycleOps Powertap.

For Mio Cyclo 500 og 505:

· Tal lovligt og sikkert i din telefon, mens du cykler - man kan nu tilslutte sin iPhone eller Android enhed til sin Cyclo 500 og 505 via Bluetooth og læse beskeder samt modtage telefonopkald via et headset med mikrofon. Det betyder, at du kan være i forbindelse med omverdenen, mens du cykler uden at sætte hverken sikkerhed eller lovlighed over styr. Ønsker du ikke at blive forstyrret, mens du cykler, kan funktionen nemt slås fra.

· Stemmestyring og musikkontrol - Med telefontilslutningen kan man meget mere end at modtage sms'er og opkald. Hvis Mio Cyclos normale signallyde ikke er nok, kan du få tale-instruktioner i stedet (kun via android med headset). Musik kan styres direkte fra Mio enheden, hvor du kan vælge mellem afspil, stop eller næste sang.

· Bluetooth sensorer til pulsmåler og kadence er nu også muligt.

For Mio Cyclo 305, 315 og 505 (ANT+ enheder):

· Få gearskifte data ind på din Mio Cyclo - Cyclo 305, 315 og 505 enhederne kan nu vise og registrere gearskift fra Shimano Di2 elektroniske gearskifte. Ved brug af den nye Di2 trådløse enhed (nødvendig) kan du se hvilket gear du kører i, batteristatus på Cyclo enheden og efter turen, kan du analysere dine gear data.

· Slut med at fange andres sensorer - Sensorerne på Cyclo 305, 315 og 505 er nu forbundet direkte til cyklistens profil. Dét betyder, at det nu er slut med at få andres sensorer ind på din enhed, når du cykler i en gruppe eller passerer andre.

For Mio Cyclo 300, 310 and 500 serierne:

· 'Hvor er jeg' - er godt nyt for sikkerheden. Funktionen viser den aktuelle adresse samt længde- og breddegrader. Det er altså slut med ikke at vide, hvor man er. Er man den heldige ejer af en Mio Cyclo 500 eller 505 og har en android telefon, kan man tillige sende en besked af sted, direkte fra skærmen. Det er også godt nyt for dig, der gerne vil finde dine cykelvenner ude i en skov eller har skadet dig selv eller din cykel.

· Forbedret MTB ruteberegning -MTB rute beregningen viser nu også, hvor meget af ruten der udgøres af ikke-asfalterede veje for alle "Surprise Me" ruter, så længe MTB profilen er valgt.

· Blokerede veje - hvis en vej er blokeret, trykker du blot på 'detour' knappen og får vist en alternativ rute.

· Nye cykelkort - version 4 kommer med en gratis opdatering af Open Street Maps.
Mio Cyclo software V4 er gratis og kan downloades via Windows (ikke mac) computere. Hent V4 på MioShare.

Om Mio
Mio er et varemærke ejet af MiTAC International Corp og er repræsenteret i Europa af MiTAC Europe. Mio udvikler og markedsfører produkter inden for mobile services. Mio's produkter inkluderer bilnavigation, cykelnavigation, bilkameraer og tablets beregnet til virksomheder og sundhedspleje. De er alle udviklet i samarbejde med kunder med det formål at tilbyde den ideelle kombination af innovation og brugervenlighed. Mio er etableret i maj 2002, og har i dag afdelinger i Europa, Taiwan, Kina, Nordamerika, Australien, Japan og Sydkorea. Mio beskæftiger over 1500 medarbejdere på verdensplan og sælger og markedsfører sine produkter i mere end 38 lande. Mio's tagline, "Explore More", fokuserer på at ændre den måde, folk oplever verden og samtidig lade brugerne vide, at de kan udforske verden nemt og frit med Mio's produkter.

Relevant information

Følg Mio Danmark på Facebook
http://www.facebook.com/MioDanmark

Billeder kan downloades her (indtil 2.6.14)
https://dl.dropboxusercontent.com/u/10584686/DK.zip


Billeder


Pressekontakt

Elisabeth Due
  3331 0012
  5051 3820

Firma

Mio Technology
Beehive Ring Road RH6 0PA
Gatwick, Danmark

  33310012
  33310012

http://eu.mio.com/da_dk/

Modtag nyheder fra Mio Technology på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater