12/05-11
-
Pressemeddelelse
Nokia byder ind til diskussion om fremtidsplaner
Den finske mobilgigant Nokia inviterer Mobile Monday medlemmerne til diskussion om virksomhedens strategi for smartphones og mobile platforme. Alle med interesse i Nokias fremtidsplaner er velkomne til at deltage.
På Mobile Monday arrangementet, som afholdes hos Nokia på Frederikskaj den 17. maj, vil bland andet Nokias danske produktchef, Niels Kjelstrup, fortælle om virksomhedens smartphone-strategi, og om hvor Nokia er på vej hen.
"Det har altid været vigtigt for Nokia at bakke op omkring iværksætteri indenfor mobilbranchen, globalt såvel som lokalt. Vi har været vært for utallige Mobile Monday arrangementer på verdensplan. Derfor ser vi det som naturligt, at også afholde et arrangement med Mobile Monday i København"siger Niels Kjelstrup.
Mobile Monday medlemmerne får mulighed at deltage i en diskussion om Nokias mobile platforme, og hvilke erfaringer der er blevet gjort, af udviklere og af Nokia selv.
Udover Niels Kjelstrup, som også vil komme ind på NFC, er Nikolaj Osterbye, Nokia Danmark, som har været med til at udvikle en AR drone controller til N8, og Morten Bo, eTilbudsavis, som har lavet en app i Qt, talere på arrangementet.
"Vi forventer også, at der vil blive knyttet nye bånd til Mobile Monday medlemmerne, som på sigt gerne skulle resultere i nye, innovative tjenester og produkter. Som en af verdens største mobilproducenter vil vi selvfølgelig også gerne dele ud af vores viden." siger Niels Kjelstrup.
HVAD: Mobile Monday København
HVOR: Nokia Danmark, Frederikskaj, 1790 København V
HVORNÅR: Den 17. maj 2011, kl. 16.30-18.30
Meld dig til arrangementet her:
http://www.frontal-pr.dk/default.asp?ID=134&show=aktivitet&kalenderID=15&redirect=132,73
Du skal være medlem af Mobile Monday-netværket, for at kunne tilmelde dig arrangementet. Det er gratis at være medlem, og du kan blive det her:
http://www.frontal-pr.dk/default.asp?id=132
Om Mobile Monday:
Mobile Monday er et lokalt og globalt netværk for aktører i telebranchen. Netværket blev grundlagt i Finland i år 2000 og findes nu i ca. 100 byer over hele verden. Mobile Monday i København er startet i år 2007, og bag netværket står kommunikationsvirksomheden Frontal. Læs mere her: www.mobilemonday.dk
Før Mobile Monday arrangementet vil det være muligt at deltage i gratis Qt træning sammen med Nokia. Temaet for træningen er Qt Quick. Deltagerne får mulighed for at blive bedre bekendt med udvikling af apps til Nokias forskellige platforme, og hvordan udvikling af apps med Qt adskilder sig fra andre mobile platforme. Læs mere her:
http://events.forum.nokia.com/invitation/qttrainingcph
Relevant information
http://www.mobilemonday.dk