05/02-09
-
Pressemeddelelse
Danske Mobintech topper Global Mobile Monday-konkurrence
Mobile Monday, der er et netværk for virksomheder, der arbejder med løsninger til mobiltelefoner, udskrev i december måned en global innovationskonkurrence. Ud af flere hundrede virksomheder, fra over 40 lande, er danske Mobintech nu nomineret som én ud af kun 20 tilbageværende finalister.
Mobintech, den danske udvikler og producent af briller med indbygget skærm (Personal Digital Glasses), er nu i Mobile Mondays store globale finale for nye mobil-teknologier. Nomineringen skyldes Mobintechs patentansøgte teknologi, som sætter Mobintech i stand til at fremstille markedets letteste brille med indbygget skærmbilleder af høj digital kvalitet.
Siden Mobile Mondays konkurrence blev udskrevet i december, har Mobintech vundet over de danske kandidater; blandt andre SMS Passcode og Campfire, der ellers allerede har tiltrukket sig stor international opmærksomhed og er nomineret til Telias innovationspris. Siden har Mobintech kæmpet mod virksomheder fra 43 lande for nu at stå sammen med syv kandidater i kategorien Emerging Start-ups. De øvrige 12 kandidater i finalen kæmper om prisen som Early-Stage startup.
Vinder af publikumsprisen
Mobintech vandt ikke kun den danske jurys nominering. På Mobile Mondays netværksarrangement den 2. februar fik Mobintech flest stemmer blandt de godt 100 fremmødte eksperter og vandt derfor også den danske publikumspris.
- Vi er stolte over prisen og glade for den opbakning, vi fik, da vi også vandt publikumsprisen. Vi ser frem til at præsentere Danmark ved Mobile Monday-konkurrencen i Barcelona. Og vi håber, at vi gennem deltagelsen og en mulig sejr kan få et ekstra forretningsmæssigt løft mod et globalt gennembrud, udtaler administrerende direktør Christian Zilstorff, Mobintech, i forbindelse med arrangementet.
Finalen afgøres på et Mobile Monday-specialarrangement mandag den 16. februar i forbindelse med verdens største mobilmesse i Barcelona. Se mere på http://mobilepeerawards.com/.
Yderligere information:
Mobintech, er specialiseret i design og udvikling af micro-display-baserede produkter. Siden oprettelsen har Farumvirksomheden udviklet en række mobile løsninger til større virksomheder og institutioner. De sidste par år har virksomheden fokuseret på at udvikle Personal Digital Glasses, og Mobintech er den første digitale og letteste løsning på markedet. I praksis kan man i brillen se, hvad der normalt vises på mobiltelefonens display. Udbredelsen af blandt andet mobil-tv forventes at trække netop denne type løsninger med sig. Mobintech blev oprettet i 2000 af Christian Zilstorff.
Læs mere om Mobintech på http://www.mobintech.com
Mobile Monday er et internationalt netværk for repræsentanter fra mobiltelefonindustrien, med afdelinger i 70 byer og over 40 lande. Mobile Monday er et forum, hvor repræsentanter fra teleindustrien kan møde kreative virksomheder og forskere.
I Danmark er det Crossroads Copenhagen, der står for organiseringen af Mobile Monday, som afholdes den første mandag i måneden med deltagelse af kreative, tekniske og kommercielle repræsentanter fra branchen. På arrangementerne er der foredrag om de nyeste trends og forretningsstrategier. I Danmark/København styres arrangementerne af Crossroads Copenhagen og i 2009 med sponsorstøtte fra HiQ og mobilePeople.
Crossroads Copenhagen er en forening, der arbejder med at gøre Ørestad Nord til et internationalt udviklings- og videncenter ved at støtte banebrydende uddannelses-, udviklings- og forskningsprojekter, der bygger på interaktionen mellem nye livsformer og teknologianvendelsen i netværkssamfundet.
www.crossroadscopenhagen.dk, www.mobilemonday.dk, www.mobilemonday.net
Pressekontakt:
· Pouline Middleton, Crossroads Copenhagen, telefon: 20 26 50 01, e-mail: pm@crossroadscopenhagen.dk
· Bo Lustrup, Mobintech, mobil: 22600380 eller email: blu@mobintech.com
Relevant information
http://www.crossroadscopenhagen.dk