19/09-08
-
Pressemeddelelse
Danske virksomheder overser nye domæner
Mange danske virksomheder registrerer kun .dk og .com. Dermed forpasser de nogle oplagte muligheder for at optimere deres synlighed på lokale (nationale) markeder. Siden den 8. september har professionelle erhvervsdrivende og serviceudbydere f.eks. kunne registrere domæner med endelsen .pro. Erhvervsdrivende skal i forbindelse med registreringen af .pro-domænet dokumentere, at virksomheden er en professionel erhvervsdrivende.
Overvej .com, .eu og .net
Danske virksomheder skal naturligvis sørge for at registrere sit navn med .dk. som den primære domæneendelse, men hvis .com, .eu og .net er ledigt, er det en god ide at registrere dem også.
Enkelte domæne-endelser kan med fordel benyttes til kampagner eller til at signalere emnet, f.eks. .info, .fm, .tv og .nu. Især .nu er meget populært i Danmark, fordi "nu" er et dansk ord. Eksempler: www.tagstilling.nu og www.hitlisten.nu.
"Der er al god grund til at registrere din hjemmeside med en række toplevel-navne som .dk, .com., .eu og .net, dét øger din virksomheds "findbarhed". Hvis din virksomhed også opererer i andre lande end Danmark, bør du naturligvis også registrere hjemmesiden på de nationale domænenavne, f.eks. .se for Sverige, .de for Tyskland. Men at opkøbe samtlige tilgængelige domænenavne er ikke nødvendigt. Brug ressourcerne på gode og sikre hostingløsninger, kendte domæner samt godt webdesign og indhold på din hjemmeside.", udtaler Caspar Milan Nielsen, der er salgschef i NETsite A/S.
Alt optaget?
"Der er registreret næsten en million danske domænenavne, så det er en god ide at tænke i synonymer, fremmedord, forkortelser og slang, hvis man skal registrere et nyt domænenavn i dag", udtaler Caspar Milan Nielsen, NETsite.
På internettet findes en lang række domænetjekkere, hvor man kan slå et muligt domæne op og se, om det allerede er optaget. Gode domænenavne er ikke for lange, og de kan ikke misforstås, når de udtales. www.frokost.dk er et eksempel på et godt domænenavn.
Hvis et dk-domæne ikke er ledigt, kan du via DK-Hostmasters hjemmeside se, hvem der ejer domænet. Herefter kan du afgive et købstilbud, alt afhængigt af din forretningsmæssige interesse i domænet og dit budget.
Om NETsite
NETsite blev stiftet på Falster i 1998 af Christian Reupke, og virksomheden blev omdannet til A/S i 2000 og flyttede samtidig til København. NETsite er en hostingvirksomhed, der udbyder webhoteller, domæner, virtuelle servere, online-backup og mailscannere. NETsite har kontor på Store Kongensgade i København, mens serverne står hos InterXion i Ballerup, som er et datacenter af højeste standard. NETsite er i fortsat vækst og er specialister i virtualiserede servere, der gør det muligt at køre forskellige operativsystemer og applikationer på samme server.
Relevant information
http://www.netsite.dk
Firma
NETsite A/S
St. Kongensgade 62 A, 3.
1264 København K,
Danmark
28 57 60 47
28 57 60 47
http://www.netsite.dk