Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
14/05-09   -   Pressemeddelelse

PC-WARE og VMware i styrket samarbejde

VMware og PC-WARE standardiserer deres partneraftaler i EMEA-regionen med det formål at styrke VMwares og PC-WAREs strategiske alliance

- PC-WARE har 20 selskaber med VMware Enterprise- eller Premier-partnerstatus

- VMware Authorized Consultant-program udvides til europæiske PC-WARE-afdelinger

- PC-WARE bliver semi-eksklusiv forhandler af VMware Service Provider Program (VSPP)

VMware, der er en af verdens førende virksomheder inden for virtualiseringsløsninger styrker nu partnerskabet i EMEA-regionen med ICT-udbyderen PC-Ware Information Technologies AG og udvider PC-WAREs certificeringer til at omfatte alle VMware-produkter og -løsninger. Den nye partneraftale skal forbedre og standardisere tjenester til kunderne i alle PC-WAREs 25 datterselskaber. For eksempel er PC-WARE allerede nu den eneste VMware-partner med VIP-forhandlerstatus over for Enterprise- og Premiumkunder i hele 20 afdelinger fordelt på 17 lande i Europa, Afrika og Kina. Dertil kommer, at PC-WARE har 260 VAC-certificerede VMware-konsulenter (VMware Authorized Consulting) fordelt på 11 afdelinger. PC-WARE hjælper private og offentlige virksomheder med analyser, planlægning og implementering af alle gængse løsninger til virtualisering, datalagring og backup.

PC-WARE og VMware samarbejder i dag i næsten alle de 25 lande, hvor PC-WARE er repræsenteret, og samarbejdet er en stor succes specielt inden for softwarelicenser og løsninger. PC-WARE er go-to-market-partner for VMwares produkter og som eksperter inden for løsninger med virtualisering af server-, desktop-, storage- og applikationsbehov. Derfor er der store gevinster for PC-WARE ved at opnå et ensartet og højt certificeringsniveau for alle sine datterselskaber, og målet er at øge kundetilfredsheden samt markant at øge PC-WAREs markedsandel i EMEA.

"Gennem vores internationale arbejde har vi set et behov for at løfte og sikre vores løsninger på hele VMwares produkt- og løsningsportefølje for derigennem at give kunder en bedre og mere konsistent service. Som et af de få selskaber er vi derfor nu i stand til at tilbyde gode licensaftaler til kunder i alle vores datterselskaber og samtidigt tilbyde et meget højt kvalitetsniveau på vores standardløsninger", forklarer dr. Ingmar Ackerman, vicepræsident, chef for Northern Region and Strategic Partnership i PC-WARE.

PC-WARE bliver semi-eksklusiv forhandler af VMware Service Provider Program (VSPP)

PC-WAREs erfaring med licensering til blandt andet hostingmarkedet har skabt basis for at udnævne PC-WARE som en af de allerførste EMEA-partnere på VMwares Service Provider Program (VSPP). Dermed kan PC-WARE nu imødekomme licensønsker fra hosting- og serviceprovidere, der har brug for fleksibilitet og on-demand-løsninger til deres kunder.

"Cloud computing og virtualiserede hostingløsninger er et meget strategisk marked for VMware, især fordi it-afdelinger forsøger at undgå store investeringer "upfront" i det nuværende finansielle klima. PC-WARE bliver en vigtig partner i indsatsen for at fremme disse VMware-løsninger på tværs af EMEA - til deres egne kunder og til deres forhandlerpartnere i regionen. Som en vigtig spiller i EMEA-regionen er vi overbeviste om, at PC-WARE har erfaringen og de nødvendige kompetencer til at få markedet for virtualisering, og VSPP-modellen i særdeleshed, til at vokse," siger Andy Hunt, vicepræsident, EMEA-kanaler, VMware.

VSPP er en licensmodel, der betyder, at tjenesteudbydere kan bygge en virtuel infrastruktur og tilpasse denne infrastruktur på en sådan måde, at deres kunder kan leje virtuelle løsninger på månedlig basis. Hostingudbyderne har adgang til en VMware-serviceplatform, der understøtter de mest almindelige VMware-applikationer og integrerer dem med mobile funktioner. Derudover kan service- og hostingudbydere trække på VMware-teknologier gennem SaaS-tilbud med andre produkter. Brugerne kan nemt tilpasse deres it-infrastruktur til egne krav - til enhver tid. Da det kun er anvendte produkter, der skal betales for, kan en startinvestering i software eller langsigtede kapital-bindinger undgås.

Med VSPP-partnerskab inden for rammerne af VMware vCloud-initiativet reagerer PC-WARE på den seneste vækst inden for hostingmarkedet. Ifølge IDC forventes det, at markedet for cloud computing tredobles til US $ 42 milliarder i løbet af de næste fem år. Programmet giver på den ene side PC-WARE mulighed for at servicere hosting- og serviceudbydere, og på den anden side at integrere løsningen i egen portefølje som en af aktørerne på markedet for Software som en Service (SaaS).

"Vi sætter pris på VMwares tillid til os som en strategisk partner og ser partnerskabet som et resultat af mange års vellykket samarbejde mellem vores selskaber. Hvilket også skyldes PC-WAREs større og større indflydelse på internationalt plan som uafhængig ekspert i de voksende forretningsområder SaaS og virtualisering," udtaler dr. Knut Löschke, CEO, PC-WARE.

For mere information, besøg www.pc-ware.com

PC-WARE

PC-WARE er en af de førende producent-uafhængige udbydere af ICT-løsninger i Europa. Inden for kerneforretningen softwarelicensering og rådgivning om licensaftaler samt "Software & IT Asset Management" er PC-WARE markedsleder i Europa. Virksomheden er en af kun fem forhandlere med Microsoft-LAR aftale i hele EMEA-regionen og endda indehaver af LAR-status i Kina.
Hertil kommer, at selskabet tilbyder en bred vifte af produkter, løsninger og tjenester til Windows og open source-platforme i klientserver-miljøer og højtydende datacentre. It-indkøbsportalen Procerva giver PC-WAREs kunder verden over adgang til hele viften af ydelser, uanset valuta, system og sprog.

PC-WARE har datterselskaber i 25 lande i Europa, Afrika (ZA) og Asien (KN, KZ). Der er p.t. omkring 1.600 medarbejdere, der servicerer ca. 85.000 erhvervskunder, herunder offentlige og private virksomheder, der strækker sig fra små og mellemstore virksomheder til globale koncerner. Sammen med samarbejdspartnerne er PC-WARE i gang med at udvikle nye markeder i Nord- og Sydamerika, Asien og Australien.
Virksomheden har været overskudsgivende siden dets stiftelse i 1990 og har været noteret på Frankfurt Stock Exchange siden 5. maj 2000 og i Prime Standard siden 2003. (WKN: 691 090, ISIN: DE0006910904, Reuters Instrument Code: PCWG.DE)

Om VMware

VMware (NYSE: VMW) er global markedsleder inden for virtualiseringsløsninger, lige fra desktoppen til datacentret, og faciliterer cloud computing til virksomheder i alle størrelser. Kunderne bruger VMware-løsninger til at reducere investeringer og driftsudgifter og til at sikre virksomhedernes it-stabilitet, styrke sikkerheden og gøre dem grønnere. Med indtægter i 2008 på $ 1,9 milliarder, over 130.000 kunder og flere end 22.000 partnere er VMware en af de hurtigst voksende børsnoterede softwarevirksomheder. Hovedsædet ligger i Palo Alto, Californien, og VMware er majoritetsejet af EMC Corporation (NYSE: EMC). For mere information, besøg www.vmware.com

Relevant information

http://www.pc-ware.com


Billeder


Pressekontakt


Firma

PC-WARE Danmark A/S
Ryttermarken 10
3520 Farum, Danmark

  +45 33 31 00 12
  +45 33 31 00 12

http://www.pc-ware.dk

Modtag nyheder fra PC-WARE Danmark A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater