Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
22/12-08   -   Pressemeddelelse

Kvinder foretrækker offline dating

Datingvirksomheden Running Dinner savner mandlige singler til deres mange kvindelige medlemmer. Faktisk er servicen så populær hos kvinderne, at de udgør 62 % af medlemsskaren. Tallene er lige modsat på de fleste dating sites, hvor den indledende flirt foregår online.

Man skulle tro de kom af sig selv - mændene, når Running Dinner som den eneste udbyder af dating i Danmark, tilbyder en så stor overvægt af kvinder blandt de 25.000 medlemmer. Men hvorfor er konceptet Running Dinner så stor en succes blandt kvinder - og hvor bliver mændene af?

Robert Lubarski er foruden sexolog også turnerende med et foredrag om at overgive sig til kærligheden og hvordan man rummer de feminine værdier i verden. Han mener, det er vigtigt at vi får balance i tingene for at skabe en bedre harmoni i kærlighedslivet, i erhvervslivet og ikke mindst i sengen. Han siger omkring Running Dinners succes hos kvinderne:

"Rammerne med at mødes sammen med andre om god mad, hygge og samtale tiltaler kvinder mere end mænd, da det er mere trygt. Kvinder er til at samles, snakke om tingene og networke. Det får dem til at slappe af, fordi det ligger i tråd med den måde kvinder har levet i århundrede, hvor de gik hjemme og sørgede for maden og "networkede med andre kvinder. ikke fordi jeg mener, at kvinder skal leve sådan i dag, men det er vigtigt at forstå at vores krop er hundredvis af generationer om at kodes om"

Mænd vil jage, kvinder vil snakke
Robert Lubarski fortæller, at det er noget af en udfordring at lave et dating koncept, der appellerer lige meget til begge køn. Mænd elsker f.eks. typisk jagten og kvinder elsker samtalen, og det står ikke lige sådan til at ændre.

"Det, man skal forstå omkring mænd og dating, er at vi stadigvæk følelsesmæssigt er underlagt hulemanden, og derfor nok har svært ved at overskue mere end ét bytte, der skal nedlægges. Det gør os måske også lidt usikre, at vi skal mødes med andre mænd, snakke og socialiserer, inden vi kan gå i gang med jagten.

God mulighed for at score
Middagssituationen omkring bordet er en super mulighed for mænd at score sig en kæreste, mener Robert Lubarski.

"Man skal også huske på, at når kvinder går i byen, møder de mange mænd, som har stået og taget mod til sig, for så lidt halvfulde, at introducerer sig selv sammen med en dårlig scorereplik. En ting som de fleste kvinder ikke falder for. Offline dating rummer rigtig gode muligheder for at møde kvinder, der er mere åbne og føler sig trygge, og det er et godt udgangspunkt for at score."

Mand - kend din kvinde
Robert Lubarski tøver ikke, når man spørger ham hvad vi mænd skal lære, hvis vi skal have mere succes hos det modsatte køn:

"Jeg vil anbefale singlemænd, at de tager stearinlysene og hyggesnakken som en mand - som en udfordring. Mange mænd tror de bliver mere maskuline ved at drikke sig stive og se fodbold, hvilket også er fedt. Men den moderne mand er efter min mening en rigtig mand, fordi han ikke bliver skræmt af det kvindelige - det uforudsigelige. De mænd der fatter det, er ikke single ret længe."

---
www.runningdinner.dk står for at arrangere private middagsselskaber for singler. Running Dinner deler deltagerne op i ´par´, der hver skal sørge for henholdsvis forret, hovedret og dessert. Maden indtages hos forskellige ´par´ og efter hver ret, går turen videre til en ny middag, hvor fire nye ´par´ mødes. Sidst på aftenen mødes alle ´parrene´ til fest ude i byen. Arrangementerne er aldersinddelt og for hver aldersgruppe, er der ca. to arrangementer om måneden.

Kønsfordeling på andre dating sites: (Kilde: http://ekstrabladet.dk/sex_og_samliv/article1092208.ece)

Dating.dk:
Mænd 57 % kvinder 43 %

Netdate.dk
Mænd: 60 % Kvinder: 40 %

Scor.dk
Mænd: 61 % Kvinder 39 %

Match.com
Mænd: 53 % Kvinder 47 %

Elitedaters.dk
Mænd: 39 % Kvinder: 61 %

Kontaktoplysninger:

Michelle Hviid, Running Dinner
Mobil: 40 70 17 43, E-mail: michelle@runningdinner.dk
Robert Lubarski, Sexolog og foredragsholder
Mobil: 2984 0844, E-mail: robert@lubarski.dk


Relevant information

http://www.runningdinner.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

runningdinner.dk
Thoravej 14, 3. sal
2400 København NV, Danmark

  40 70 17 43
  40 70 17 43

http://www.runningdinner.dk

Modtag nyheder fra runningdinner.dk på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater