12/02-09
-
Pressemeddelelse
Det offentlige vælger SMS-sikkerhed
16 danske kommuner og to regioner har valgt en SMS-baseret beskyttelse af ekstern logins. Det svarer til en offentlig markedsandel på 20 %, som den danske virksomhed SMS PASSCODE kan bryste sig af efter et forrygende 2008.
Det drejer sig om brugervenlig sikkerhed. Ønsker man som virksomhed at medarbejderne sætter pris på muligheden for at logge på hjemmefra eller fra en café i Paris? I så fald skal det først og fremmest være let at bruge, det skal ikke involvere andre enheder end dem vi allerede har på os, og det skal sikkerhedsmæssigt leve op til det aktuelle trusselsbillede. Det er ifølge direktør for SMS PASSCODE David Hald opskriften på at gøre it-sikkerhed brugervenligt.
Mobilen har man altid på sig
Mange virksomheder benytter sig stadig af tokens til beskyttelse af decentrale logins. Token-teknologien er baseret på en fysisk enhed i lommeformat, der kan genere en unik kode. Token kan også have form som en mindre lommeregner, f.eks. som dem, der følger med nogle netbankløsninger. SMS PASSCODE har en anden opskrift på it-sikkerhed. Løsningen er baseret på SMS som alle mobiler kan modtage. Når brugeren logger ind på virksomhedens system, får brugeren sendt en ekstra kode på en SMS, der skal verificere at brugeren rent faktisk er den som vedkommende giver sig ud for at være. David Hald fortæller om valget af mobiltelefonen som medie for it-sikkerhed:
"Vi har altid vores mobiltelefon på os. Den er blevet en helt grundlæggende del af det moderne menneskes påklædning, og hvis man har glemt den, så vender man om for at hente den. Tokens er ofte opfattet som utjekkede og leverer egentlig ikke nogen værdi udover adgangskoden, og vi oplevede ofte at de enten løb tør for strøm, folk glemte dem eller mistede dem. Mobilen har man altid på sig, og det er derfor helt naturligt at tage udgangspunkt i den."
Sikkerheden i højsædet
Og så er der det med sikkerheden. Sikkerheden på SMS PASSCODE's løsning er ifølge David Hald den bedste på markedet, hvilket skyldes at "éngangskoden" først generes og sendes til brugerens mobiltelefon når brugerens ID og password er valideret som korrekte. Denne kode kan kun bruges til lige netop det login-forsøg. Koden kan derfor ikke opsnappes af en tredjepart som det er set med identitets-tyveri. Det gør risikoen for bruger -identitetsmisbrug forsvindende lille, fortæller David Hald.
Vækst på 400 % i 2008
Virksomheden fra Brøndby har store forventninger til 2009, og med god grund. 2008 bød nemlig på en firedobling af virksomhedens SMS PASSCODE omsætning i forhold til 2007. I det sidste år er mange, ministerier, offentlige virksomheder, regioner samt så mange kommuner, at det estimeres til 20% af alle kommunale bruger, der er sikret med SMS PASSCODE. Succesen skyldes, ifølge David Hald, primært SMS PASSCODE's enkle indgang til sikkerhed, der falder godt i danskernes smag. Der har egentligt ikke været specielt fokus på de offentlige instanser, men der har været held med at rekruttere nogle af it-branchens største IT forhandlere og systemintegratorer, og det har givet pote.
Vækst stadig et mål i 2009
"Vores forventninger til 2009 er at fordoble vores omsætning fra 2008 og vi har fået samlet et hold i SMS PASSCODE, der helt sikkert kan løfte opgaven. Vi ekspanderer kraftigt internationalt nu, men intensiverer vores fokus på at hjælpe store offentlige kunder med bedre sikkerhed og satser på at have 50 % af det offentlige marked ved udgangen af 2009", slutter David Hald.
---
Kommunernes Landsforening, 16 kommuner, 3 regioner og flere ministerier
Blandt de nyere installationer er Kommunernes Landsforening, som har skiftet en tokenløsning ud med SMS PASSCODE til organisationens 400 ansatte.
"I forbindelse med at sikre vores brugeres remote adgang til KL's systemer, har vi valgt en løsning fra SMS PASSCODE, som er baseret på SMS. Valget faldt på SMS PASSCODE på grund af brugernes ønske om ikke at skulle bære rundt på et token, når de alligevel har en mobiltelefon ved hånden, samt vores ønske i IT om at finde en løsning, der var mere sikker og samtidig nemmere at administrere", udtaler Thomas Fænø, IT Chef, Kommunernes Landsforening.
SMS PASSCODE understøtter som standard de loginsystemer såsom Citrix, Cisco, Microsoft o.s.v. som de fleste virksomheder bruger. Dermed kan alle de gængse systemer beskyttes i løbet af én installation, der ofte kun tager under en halv time. Udover de nævnte kommuner har 3 regioner og flere ministerier samt en række offentlige institutioner valgt at sikre deres brugere med det danske SMS PASSCODE.
Relevant information
http://www.smspasscode.com