Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
02/11-07   -   Pressemeddelelse

Lean-On valgt som dansk distributør af Virtuozzo

SWsoft er i hastig vækst og er snart klar med kommende version af Virtuozzo, der forventes at give SWsoft en væsentlig større markedsandel af markedet for servervirtualisering. Som et led i strategien om at vinde dette marked har SWsoft udpeget Lean-On som dansk distributør.

SWsoft er kendt for sine markedsledende løsninger: Parallels for Desktop, der bruges til problemfri afvikling af Microsoft på Mac-computere samt Plesk, der er den førende løsning inden for virtualisering og automatisering af servermiljøet i hostingvirksomheder.

Nu er SWsoft på vej med Virtuozzo version 4, der forventes at tage store andele af det store og voksende marked inden for servervirtualisering hos store virksomheder. Derfor har SWsoft udvidet og forbedret sit forhandlernet, hvilket nu kommer danske kunder til gode. Med valget af Lean-On har såvel forhandlere som slutkunder adgang til en kompetent distributør, når der skal vælges virtualiseringsløsning.

Store forventninger hos Lean-On
- SWsoft er en yderst kompetent spiller på markedet for virtualisering. Plesk har i længere tid været totalt dominerende på hostingmarkedet og Vituozzo i den nuværende og næste version udnytter til fulde den viden, som SWsoft har opsamlet omkring styring af tusindvis af servere i samme installation, udtaler Jakob Blønd-Sørensen, administrerende direktør for Lean-On.

Lean-On har kun arbejdet med SWsoft i ganske kort tid, men allerede nu modtager distributøren mellem 25 og 50 kundehenvendelser om ugen på Virtuozzo. - og søsterprodukterne fra Acronis, som også distribueres af Lean-On.

- De mange henvendelser på Virtuozzo skyldes blandt andet, at Virtuozzo - og SWsoft - er blevet løsningspartner med blandt andre HP, men det skyldes også, at dynamikken og administrationen i Vituozzos løsninger kan reducere allerede virtualiserede miljøer til 1/10 servere, og det er noget, som vores kunder kan forstå, siger Jakob Blønd-Sørensen.

- Med Lean-On har vi fundet en kompetent partner, der kan styrke salget og støtte forhandlere i kundespecifikke løsninger. Sidste år var Danmark et af de hurtigst voksende markeder for SWsoft. Med Lean-On forventer at denne udvikling forstærkes i de kommende år, fortæller Stefan Prestele, marketing direktør for SWsoft.

Vituozzo adskiller sig fra andre virtualiseringsløsninger, da det virtualiserer på OS niveau - modsat virtualisering på hardware-niveau. Samtidigt har det en unik fleksibilitet i administrationen, hvilket i praksis betyder, at det kan automatisere ressource-trækket på en serverpark i de enkelte virtualiserede miljøer. En anden drivkraft på markedet er nye licenser fra blandt andre Microsoft, hvor man med datacenter-licenser kan spare rigtigt mange penge på optimerede vitualiserede miljøer.

Yderligere information
Adm. direktør Lean-On
Jakob Blønd-Sørensen
Tlf. 70 27 08 98

Om SWsoft
SWsoft er en af verdens førende software virksomheder inden for virtualisering og automatiseringsløsninger, som hjælper virksomheder og service providers til at optimere deres infrastruktur. Software fra SWsoft er installeret på over 130.000 servere og 650.000 desktops. SWsofts løsninger inkluderer Virtuozzo, Parallels til virtualisering af desktops og Plesk, der indeholder software til administration af hostede miljøer. SWsoft er grundlagt i 1999 og har i dag kontorer i USA, Europa og Asien. Se mere på www.swsoft.com.


Relevant information

http://www.swsoft.com


Pressekontakt


Firma

SWsoft Plc
Forhåbningsholms Alle 5
1904 Frederiksberg C, Danmark

  33 31 00 12
  33 31 00 12

http://www.swsoft.com

Modtag nyheder fra SWsoft Plc på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater