12/12-07
-
Pressemeddelelse
SWsoft skifter navn til Parallels
Samtidig præsenterer virksomheden sin vision for virtualisering og automatisering af IT-systemer under sloganet "Optimized Computing".
SWsoft, der er verdensførende inden for softwareløsninger til virtualisering og automatisering, offentliggør i dag, at de i begyndelsen af 2008 vil skifte navn til Parallels. Samtidigt løfter virksomheden sløret for sin nye vision "Optimized Computing", der vil fokusere på at levere forbrugere, virksomheder og service leverandører den bredeste platform af løsninger til afvikling af virtualisering og automatisering på forskellige IT-platforme.
Hjørnestenen i den nye strategi for optimeret computerdrift bliver Parallels Open Platform. Den samler løsninger til computer- og servervirtualisering samt driftsautomatisering i samarbejde med det hastigt stigende antal tredjeparts løsninger til både interne og hostede miljøer såvel som software leveret efter forbrug, SaaS (Software-as-a-Service). En grafisk sammenhæng mellem de forskellige komponenter kan ses på www.swsoft.com/optimizedcomputing.
- Dette er det første af en række initiativer vi vil gennemføre for at hjælpe vores kunder og partnere med at opnå de fordele, som vi kalder "Optimized Computing", fortæller Serguei Beloussov, CEO hos SWsoft.
- Vi vil skabe løsninger til Windows, Linux, Mac, x86 og ia64-baserede hardwareplatforme med vores innovative hypervisor-baserede virtualisering, grupperede (container) virtualiseringer på OS-niveau, samt en række komplementære automatiseringsløsninger. Ægte optimeret computerdrift kræver virtualisering, systemautomatisering af drift og komponenter til forretningsautomatisering - som SWsoft har en unik position inden for.
Kommende produkter
Til at hjælpe den nye vision på vej, er der i 2008 planlagt lanceringer såsom Virtuozzo 4.0 til grupperet virtualisering, en ny hybervisor til servere, samt større opdateringer af Parallels til pc'er og bærbare.
I 2008 vil der også blive lanceret nyt software til styring af virtualiseringer i Vituozzo og Parallels samt andre leverandørers virtualiseringsløsninger - leveret i én fælles og fleksibel løsning.
En række af SWsofts produkter vil snart blive omdøbt, så de nye produktnavne fremstår logiske, letforståelige og stærke. For eksempel vil SWsoft PEM og HSPcomplet blive omdøbt til Parallels System Automation og Parallels Business Automation. Se listen over nuværende og nye produktnavne på http://www.swsoft.com/en/optimizedcomputing/naming/.
Succes er fundamentet for fremtiden
De seneste otte år har SWsoft mere end fordoblet omsætningen hvert år. Produkterne har de sidste 12 måneder vundet hele 27 priser og repræsenterer 55 optagne og anmeldte patenter. SWsoft har i dag 900 ansatte over hele verden, hvilket er en forøgelse af medarbejderstaben på 50 % alene i forhold til sidste år.
I tillæg til den organiske vækst er der opkøbt inden for de seneste måneder købt tre virksomheder med forventning om flere fremtidige opkøbsmuligheder, der kan støtte og udvide produkterne og virksomheden.
SWsoft har på nuværende tidspunkt flere end 500 officielle partnere, heriblandt Microsoft, Intel, Apple, Dell, IBM og HP.
Virksomhedens innovative hypervisorbaserede virtualiseringsløsninger understreger produktstrategien og leverer fleksibilitet og containerstyret administration for hurtig og nem drift i kombination med brugervenlige administrationsværktøjer.
Den populære serie af automatiseringssoftware hjælper slutbrugere og organisationer til at få det fulde udbytte af deres computeres ydeevne - uanset om man driver en enkelt hjemmeside eller tilbyder software som en outsourced service til store komplekse datacenterløsninger.
Virksomheden vil snart tage det nye navn og logo i anvendelse. Logoet symboliserer virksomhedens nye vision og kan foreløbigt ses på www.swsoft.com/optimizedcomputing. I begyndelsen af 2008 vil de nuværende SWsoft og Parallels hjemmesider få et fælles udseende på www.parallels.com.
Om SWsoft
SWsoft, en af verdens førende software virksomheder inden for virtualisering og automatiseringsløsninger, hjælper virksomheder og service leverandører med at optimere udnyttelsen af deres infrastruktur. Software fra SWsoft bruges af over 700.000 kunder i 125 lande. SWsofts løsninger inkluderer Virtuozzo, Parallels til virtualisering af desktops og Plesk, der indeholder software til administration af hostede miljøer. SWsoft er grundlagt i 1999 og har i dag kontorer i USA, Europa og Asien. Se mere på www.swsoft.com.
Kontaktinformation på internationale talspersoner fremgår af www.swsoft.com/contacts/media.
Relevant information
http://www.swsoft.com
Firma
SWsoft Plc
Forhåbningsholms Alle 5
1904 Frederiksberg C,
Danmark
33 31 00 12
33 31 00 12
http://www.swsoft.com