Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
09/12-05   -   Pressemeddelelse

UpGrade leverer WiMAX projekt til TV

UpGrade Communication har indledt et samarbejde med den new zealandske virksomhed Animation Research Ltd (www.arl.co.nz), der bla. har specialiseret sig i 3D animation af store sportsbegivenheder.

UpGrade's første projekt sammen med ARL var opbygning af en trådløs netværksstruktur med høj kapacitet og stabilitet, som ARL skulle anvende for at kunne producere grafik i realtid, Virtual Eye, i forbindelse med en større sportsbegivenhed i Europa i efteråret 2005.

Netværksløsningen, der er baseret på den nye WiMAX-teknik, blev anvendt til at indsamle live informationer om position, kurs og hastighed fra konkurrencebåde til havs. Store mængder data blev via WiMAX links transporteret ind til et kontrolcenter på land og derefter anvendt til at skabe 3D animationer af konkurrenceforløbet.

Projektet blev en stor succes, og ARL ser nu på yderligere muligheder for et fremtidigt samarbejde med UpGrade. ARL's Virtual Eye grafik anvendes ved adskillige velkendte sportsbegivenheder verden over af tv-kanaler som Eurosport, BBC, ABC, ESPN, Sky, Canal Digital m.fl.

"Jeg var meget imponeret over den dygtighed og det engagement, som UpGrade teamet lagde for dagen. Deres hurtige respons på vore specifikke behov var meget imponerende, og den implementerede løsning øgede markant vores mulighed for at yde den service, vi ønskede, til vores slutkunder. Vi ser virkelig frem til et fremtidigt samarbejde med UpGrade Communication," siger Ian Taylor, CEO, Animation Research Ltd.

"UpGrade har haft stor succes med den nye WiMAX teknik, og vi er i dag de førende i Norden. Med grafisk animation af sportsbegivenheder har vi fået et nyt interessant anvendelsesområde for vores udstyr. TV-seere kommer nu tættere på en live sportsbegivenhed end tidligere, og får større overblik samt en underholdningsværdi som det ikke er muligt at opnå med almindelige TV- kameraer", siger Henrik Mygind, adm. direktør hos UpGrade Communication.

Om UpGrade Communication
UpGrade er førende leverandør af bredbånds- og infrastrukturløsninger - med speciale i trådløst, fiber og DSL baseret netværk - samt relevante serviceydelser som site surveys, radioplanlægning, projektstyring, teknisk support, uddannelse og vedligeholdelse til systemintegratører, operatører og ISP'ere i Skandinavien. UpGrade Communications hovedkontor er beliggende i Lund i Sverige, og regionale kontorer i Danmark og Norge varetager salg og teknisk support i de skandinaviske lande. UpGrade Communication er siden 1999 et 100% ejet datterselskab af Doro. Yderligere information om UpGrade på www.upgrade.dk og om DORO på www.doro.se

Relevant information

http://www.upgrade.dk


Pressekontakt


Firma

UpGrade Communication A/S
Sluseholmen 2-4
2450 København SV, Danmark

  43 43 95 90
  43 43 95 90

http://www.upgrade.dk

Modtag nyheder fra UpGrade Communication A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire