Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
21/08-06   -   Pressemeddelelse

UpGrade er blevet købt af FibroLAN

UpGrade Communication A/S og det svenske moderselskab UpGrade Communication AB, der siden 1999 har været ejet af den svenske DORO-koncern, er netop blevet købt af den israelske hightech producent FibroLAN, der er noteret på børsen i Tel Aviv.

UpGrade Communication, der i 2005 havde en omsætning på 83 mio. svenske kroner, er bedst kendt for at være pioner på det trådløse outdoor marked i Skandinavien. Med utallige store installationer af både infrastruktur- og access-løsninger har UpGrade bevist, at trådløs teknologi til enhver tid er et værdigt alternativ og nogle gange et supplement til andre access- og infrastrukturløsninger. I løbet af de sidste 10 år har UpGrade leveret mere end 50.000 outdoor radiolinks til et bredt spekter af kunder og applikationer - lige fra traditionelt netværk til kommuner og offentlige myndigheder, hospitaler, ISP'ere, energiselskaber m.fl. til WiMAX-net og løsninger til afvikling af kritiske applikationer så som backhauling af live-udsendelser fra internationale og nationale sportsbegivenheder.

"I løbet af de senere år har vi foretaget en fuldstændig turnaround af UpGrade Communication, der nu har opnået den respekterede AAA-rating hos Dun & Bradstreet" - udtaler Henrik Mygind, CEO hos UpGrade Communication, og fortsætter: "I mange år har vi med succes fokuseret på trådløse løsninger, men vi har også set en potentiel risiko ved kun at fokusere på én teknologi. Ved at kombinere to førende teknologier, trådløst og optisk, vil vi være i stand til at tilbyde det bedste af to verdenen - den fleksible, mobile og let anvendelige trådløse med den fremtidssikrede fiberoptiske med uovertruffen kapacitet."

UpGrade er nu klar til at udvide sit forretningsområde med fiberoptiske løsninger til både transmission og access som Fiber-To-The-Home (FTTH). UpGrade hilser derfor den nye ejer FibroLAN velkommen, idet FibroLAN vil give UpGrade en bred portefølje af fiberoptiske løsninger og styrke UpGrades løsninger til bredbåndsmarkedet.

"FibroLAN har store ambitioner med erhvervelsen af UpGrade, og vi stiler efter at opnå stærk vækst ved hjælp af såvel vores fiberaccess-løsninger som andre infrastruktur teknologier" udtaler Israel Stein, FibroLANs CEO.

Det nye ejerskab kommer ikke til at påvirke den daglige forretning hos UpGrade, og virksomheden beholder såvel ledelse og organisationsstruktur som alle nuværende medarbejdere.

For yderligere information, kontakt venligst:
UpGrade: CEO Henrik Mygind +46 (0)705 15 57 20
FibroLAN: CEO Israel Stein +972 (0)525 99 30 01

Om UpGrade Communication
UpGrade er distributør af produkter til opbygning af bredbåndsinfrastruktur og -access med fokus på trådløse løsninger, fiber- og DSL-baseret netværk inklusive relevante services som site surveys, radioplanlægning, projektstyring, teknisk support, kurser og vedligeholdelse. UpGrade distribuerer via et netværk af systemintegratører, operatører og ISP'er på det nordiske marked. UpGrade Communications hovedkontor er beliggende i Lund, Sverige, med kontorer i Danmark og Norge, der varetager salg og teknisk support I de respektive lande. Nærmere information om UpGrade Communication findes på www.upgrade.dk

Om FibroLAN
FibroLAN udvikler, producerer og sælger produkter til bredbånds fiberløsninger. FibroLAN blev etableret i 1996 og har siden foråret 2006 været noteret på børsen i Tel Aviv. Mere information om FibroLAN findes på www.fibrolan.com

Relevant information

http://www.upgrade.dk


Pressekontakt


Firma

UpGrade Communication A/S
Sluseholmen 2-4
2450 København SV, Danmark

  43 43 95 90
  43 43 95 90

http://www.upgrade.dk

Modtag nyheder fra UpGrade Communication A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater