Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
27/11-06   -   Pressemeddelelse

UpGrade skandinavisk distributør af ZyXEL

UpGrade Communication har indgået aftale om distribution af ZyXEL produkter på hele det skandinaviske marked. ZyXEL's bredbåndsløsninger - der er ideelle til operatører, ISP'ere, by-net m.fl. - vil indgå i UpGrades store portefølje af produkter, der kan kombinere trådløst, ADSL og fiber til totale bredbåndsløsninger. UpGrade vil primært anvende løsninger inden for ZyXEL's store xDSL sortiment.

Implementeret i mange svenske bynet
Distributionen er allerede startet, idet UpGrade har solgt en del ZyXEL produkter til implementering i en række svenske by-net. Et af dem er Halmstad IT-nät AB, hvor UpGrade har leveret ca. 1.800 porte fordelt på 29 stk. ADSL noder. Halmstad har nu et stabilt og robust net, som uden problemer leverer alle de aftalte tjenester. "Samarbejdet med UpGrade har været eksemplarisk, og udrulningen er gået utrolig hurtigt", siger Eric Ericsson, teknik- og udviklingsansvarlig hos Halmstad Stadsnät, og fortsætter: "Vi blev positivt overrasket over, hvor enkelt det faktisk er at konfigurere udstyret, og vores implementering af TV over ADSL2+ er nu i fuld drift".

"Vi er meget glade for samarbejdet med ZyXEL Communications, idet det øger UpGrades evne til at tilbyde bredbåndsløsninger af høj kvalitet til Telco/ISP segmentet på det skandinaviske marked", siger Henrik Mygind, administrerende direktør hos UpGrade Communication.

Takket være en forståelse for kunders behov og en evne til at producere fleksible og kundetilpassede produkter, har ZyXEL længe haft stor succes med løsninger til Telco/ISP segmentet. "UpGrades store kompetence samt fokus på bredbånds- og infrastrukturløsninger gør dem til en god partner for ZyXEL," siger Magnus Ahlberg, administrerende direktør for ZyXEL i Sverige.

Om UpGrade Communication
Med fokus på trådløst, fiber- og DSL-baseret netværk samt relevante services som site surveys, radioplanlægning, projektstyring, teknisk support, kurser og vedligeholdelse er UpGrade leverandør af bredbånds- og infrastrukturløsninger til system-integratører, operatører og ISP'ere i Skandinavien. UpGrade Communications hovedkontor er beliggende i Lund, Sverige, og regionale kontorer i Danmark og Norge varetager salg og teknisk support i de respektive lande. Siden august 2006 har UpGrade Communication været 100 % ejet af FibroLAN (www.fibrolan.com). Nærmere information om UpGrade Communication findes på www.upgrade.dk

Om ZyXEL Communications
ZyXEL startede i 1989 med at producere analoge modemer, og i løbet af 90'erne blev sortimentet suppleret med ISDN- og netværksprodukter. I dag producerer ZyXEL udstyr til xDSL, VDSL internet access løsninger, trådløst netværk, switche, firewalls mm. ZyXEL Communications er Taiwans største producent af xDSL samt CPE udstyr, og virksomheden er blandt de to største leverandører af routere til Europa. ZyXEL har mere end 2.500 medarbejdere i Taiwan, Danmark, Norge, Sverige, Finland, Tjekkiet, Tyskland, USA, Kina samt Østrig - og er leverandør af nogle af verdens førende produkter og services inden for datakommunikation.

Relevant information

http://www.upgrade.dk


Pressekontakt


Firma

UpGrade Communication A/S
Sluseholmen 2-4
2450 København SV, Danmark

  43 43 95 90
  43 43 95 90

http://www.upgrade.dk

Modtag nyheder fra UpGrade Communication A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire