Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
06/01-12   -   Pressemeddelelse

Danskerne har for alvor taget online video til sig i 2011

Analyse foretaget af den danske it-virksomhed Xstream har vist, at 94% af alle danskere, som går på nettet i løbet af en måned, ser online video indhold.

Xstream leverede i 2011 mere end 2,1 milliard online video streams til danske internetbrugere. Selskabet vurderer selv, at det står for mere end 50% af al streaming trafik i Danmark.

Med baggrund i den mængde trafikdata som Xstream opsamler, har man analyseret forbruget af dansk streaming trafik i 2011. Analysen viser, at hele 94% af alle danskere, som bevæger sig rundt på nettet, ser online video hver måned. Analysen viser også, at brugerne i gennemsnit ser 57 videoklip om måneden. Samenligner vi dette med andre internationale analyser, så er Danmark førende på brug af online video. Tyrkiet kommer lige efter, hvor 93,6% af landets internetbrugere så minimum ét online videoklip. Det næste land er Canada, med 90,9%. Herefter følger Spanien og Frankrig med 89%.

"Disse tal viser, at online video nu er blevet bredt accepteret af danskerne som en naturlig del af deres adfærdsmønster i forbindelse med opsamling af information og nyheder på nettet. Tallene viser også, at det bliver mere og mere almindeligt, at danskerne følger med i sine favorit tv-programmer på nettet. Jeg synes, at det er rigtig spændende tal - men det er alligevel også lidt overraskende, at både så mange danskere anvender online video, og at forbruget af online video pr. bruger er så højt", siger Frank Thorup, adm. direktør hos Xstream A/S.

Udviklingen fortsætter
Xstream forventer, at stigningen i forbruget af online video vil fortsætte i 2012. Nye tjenester og relancering af formater som Big Brother vil være med til at øge forbruget. Men også danskernes ændrede adfærd vil være med til at øge forbruget.

"Vi ser ikke udviklingen i forbruget af online video stoppe, selv om der nok er sket en mætning i forhold til antal nye brugere. Forbruget af online video vil følge brugernes ændrede adfærdsmønster, og derfor vil stigningen i forbruget specielt komme fra smartphones og tablets. Jeg tror også, at en øget satsning fra kabel-tv og tv-selskaberne på deres online video tjenester vil betyde et øget forbrug, og det vil formentlig også medføre, at den cord-cutting trend, der er startet i USA, også begynder at indfinde sig i Danmark", siger Frank Thorup.
90 procent vil være video om tre år
Videoforbruget vil stige i årene fremover. Det er i tråd med de forudsigelser, som verdens største leverandør af netværksisenkram til at holde Internet kørende, amerikanske Cisco, har gjort. Video vil udgøre 90 procent af al nettrafik om blot tre år, lød spådommen for et par måneder siden.
»Stigningen kommer særligt fra smartphones og tavlecomputere. Jeg tror også, at en øget satsning fra kabel-TV- og TV-selskaberne på onlinevideotjenester vil betyde et øget forbrug,« siger Frank Thorup.

Yderligere oplysninger
Adm. direktør Frank Thorup, Xstream A/S, telefon 88 80 46 01

Kort om Xstream
Xstream A/S er et danskejet selskab, der som streaming service provider leverer streaming hosting til selskaber som Ekstra Bladet, Jyllands-Posten, Politiken, Politikens Lokalaviser, Berlingske Tidende, B.T., SBS TV, Telenor, Canal Digital og mange flere.

Selskabet blev af det amerikanske tidsskrift Streamingmedia.com kåret til Europas bedste Streaming Service Provider 2011.

*Talerne er hentet fra det internationale analysehuset ComScore.

Relevant information

http://www.xstream.dk


Pressekontakt


Firma

Xstream A/S
Dampfaergevej 10, Pakhus 12
2100 København K, Danmark

  70 27 17 78
  70 27 17 78

http://www.xstream.dk/Xstream.aspx

Modtag nyheder fra Xstream A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater