23/05-12
-
Pressemeddelelse
Jyllands-Posten lancerer Smart TV-app
Som den første avis i verden lancerer Jyllands-Posten en Samsung Smart TV app, der er tilgængelig på alle Samsungs Smart TV modeller og Blu-ray afspillere. Det er det danskejede selskab, Xstream A/S, som har udviklet og designet TV-app'en, som giver Jyllands-Postens brugere mulighed for at se alle avisens artikler, billeder og videoer via deres TV.
Jyllands-Posten, en af de største aviser i Danmark, og Xstream, førende leverandør af end-to-end videosoftware og relaterede tjenester, annoncerede i dag lanceringen af Jyllands-Postens TV app på Samsung Smart TV. Det er den første TV-app i verden, der er tilgængelig på alle Samsung Smart TV-modeller og Blu-ray afspillere. TV-app'en indeholder både avisens redaktionelle del med nyheder, erhvervsnyheder, aktiekurser og sport samt hele JP's videosektion.
Lanceringen af den skræddersyede TV-applikation til Jyllands-Posten på Samsung Smart TV er en milepæl i applikationsudvikling, da det er den første TV-app i verden, der er udviklet til at passe alle Samsung Smart TV modeller og Blu-ray afspillere. Xstream sørger for at trække feeds ud fra Jyllands-Postens CMS-system, Escenic, og føre dem videre ud til Jyllands-Postens Samsung TV app, der ligeledes er udviklet og designet af Xstream. Online video platformen, MediaMaker, sørger for at encode, beskytte og streame alt videoindholdet.
- Det, at tilbyde vores læsere avisen på Smart TV platformen, er en del af Jyllands-Postens strategi om tilgængelighed og at tilbyde vores læsere adgang til indholdet på alle platforme. Vi er stolte af at kunne tilbyde en af verdens første nyhedsapplikationer, som indeholder både artikler, billeder og video", udtaler Jørgen Schultz-Nielsen, nyhedsredaktør på Jyllands-Posten.
Xstreams online video platform, Mediamaker, er styresystemet bag Jyllands-Postens online platforme og sikrer ubesværet og automatiseret anvendelse, integration og workflow, der gør det muligt for Jyllands-Posten at tilbyde deres redaktionelle indhold samt videoindhold på alle internetplatforme, som for eksempel på et Smart TV.
- Vi er utrolig glade for at kunne spille en central rolle i udviklingen af det nordiske mediemarked, hvor vi ser, at flere mediehuse og aviser ønsker at bevæge sig over på nye platforme, så deres læsere kan få adgang til indholdet på deres foretrukne platform. Det er en ære at være den første virksomhed i verden, som har udviklet en applikation, der passer til alle Samsung Smart TV-modeller og Blu-ray afspillere, og vi ser frem til flere spændende lanceringer og projekter i den nærmeste fremtid", siger Frank Thorup, administrerende direktør i Xstream A/S.
Ny tilgang til reklameindtægter
Smart TV platformene bliver hele tiden mere og mere populære hos annoncørerne. Ifølge en ny undersøgelse fra In-Stat kan markedet for TV-apps generere en omsætning på mere end 1.3 milliarder euro inden udgangen af 2013. Fleksibiliteten i Xstreams teknologi gør det muligt for Xstream at integrere forskellige typer annoncenetværk. På Jyllands-Postens TV-app har Xstream for eksempel integreret Adtech, så avisen kan tilbyde og skabe en ny platform for annonceindtægter gennem digital annoncering.
Udvikling af Smart TV apps fra A-Å
Xstream er stolte over at være blandt de få virksomheder i verden, som tilbyder A-Å-udvikling af Smart TV apps. Fra brugervenlighed og design til tredjepartsintegrationer, som for eksempel annoncenetværk, CMS og styresystemer, til håndtering af streaming og metadata, tilbyder Xstream den komplette løsning for at skabe en skræddersyet Smart TV app.
Det er en anderledes oplevelse for brugerne at navigere rundt på et Smart TV, da det ikke foregår på samme måde som på en iPhone, smartphone eller tablet. At udvikle en TV-applikation kræver indsigt, forståelse og gennemtænkt brugervenligt design for at give seerne den bedst mulige oplevelse af app'en. Xstream har en in house afdeling, som har oparbejdet sig stor ekspertise i design, brugervenlighed og udvikling af TV-applikationer.
- Det har været en fornøjelse at arbejde med Xstream på dette projekt. Xstreams hurtige respons, professionelle team af udviklere og tekniske viden har bidraget til en hurtig og gnidningsløs udvikling og implementering af TV-app'en hos Samsung. Xstream har et team af højt kvalificerede udviklere af Smart TV-applikationer - et succeskriterium for at kunne levere en succesfuld app", udtaler Kamal Schtaie, Koordinator for teknisk indhold hos Samsung Electronics Nordic AB.
Om Xstream
Xstream er én af Europas førende udbydere af online video platforme til afvikling af online video på web, smart-phones, tablets, spilkonsoller, set-top bokse, mobil og tv-platforme. Xstream er et danskejet selskab, der beskæftiger omkring 50 medarbejdere. Selskabet har eksisteret siden 1999, og selskabets online video platform MediaMaker er fundamentet i mange af Nordens største medie-portaler, televirksomheders og broadcasters Web-TV løsninger. Hvor MediaMaker er fundamentet og styringsplatformen for online video til førende virksomheder som Canal Digital, SBS, Comoyo, Media Norge, Politiken, Ekstra Bladet, Jyllands-Posten, Telenor, Schibsted media med flere. Mere information findes på www.xstream.dk
Om Jyllands-Posten | JP Medier
Jyllands-Posten udgives af et driftsaktieselskab, der også udgiver Politiken og Ekstra Bladet. Driftsaktieselskabet er resultatet af en fusion mellem Jyllands-Posten og Politikens Hus ved årsskiftet 2002/2003. En afgørende forudsætning for denne fusion var imidlertid, at de tre aviser skulle fastholde deres fulde redaktionelle selvstændighed og særpræg. Jyllands-Postens egne holdninger udtrykkes i daglige, ledende artikler, der skrives helt uafhængigt af avisens journalistiske virke. Den liberale holdning, som er hele udgivelsesgrundlaget, indebærer, at Jyllands-Posten står for et frihedsorienteret livssyn, et tolerant og humanitært menneskesyn og et demokratisk og socialt ansvarligt samfundssystem.
For mere information, kontakt:
Jyllands-Posten | JP Medier
Jørgen Schultz-Nielsen, internetredaktør
Tlf: +45 87 38 31 23
Mob: +45 20 19 40 23
mail: jsn(at)jp.dk
Relevant information
http://www.xstream.dk