Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
31/01-13   -   Pressemeddelelse

Danskerne ser nu mere online video via smart phones og tablets end via PC'er

Den årlige analyse som den danske it-virksomhed Xstream foretager af danskernes forbrug af online video viser, at danskernes forbrug af online video på smart-phones og tablets er exploderet i 2012. Mere end 50% af de 2,8 milliarder video streams som selskabet leverede til danske brugere i 2012 blev afviklet via smart-phones og tablets.

Xstream leverede i 2012, mere end 2,8 milliarder online video streams til danske internetbrugere. Det er en stigning på 700 millioner streams eller 25% i forhold til 2011, og den fortsatte stigning i danskernes forbrug af online video skyldes primært et øget forbrug på smart phones og tablets.

Analysen viser ligeledes at det tidsforbrug som danskerne anvender til at se online video stiger voldsomt. Tidsforbruget er steget med mere end 50% i 2012 hvilket primært drives frem af danskernes ønske om at benytte sig af Internet TV og online VoD tjenester.

"Vores tal og analyse viser at 2012 blev året hvor danskerne for alvor ændrede adfærdsmønster i forhold til hvordan, og fra hvilke devices, de ser online video. Det er spændende at se den eksplosive udvikling i brugen af online video via smart phones og tablets. Tallene understreger at smart phones og tablets nu er blevet de primære enheder for danskerne til webbrowsing. Men mest spændende og væsentligt er det at tallene viser, at 2012 blev året hvor danskerne for alvor tog Internet TV og online VoD tjenester til sig. Vores tal viser at 2012 blev året der for alvor ændrede danskernes måde at modtage og konsummere TV på, og denne udvikling bliver rigtig spændende at følge ind i 2013" siger Frank Thorup, Adm. Direktør i Xstream

2013 tendenser
Xstream forventer, at danskernes forbrug af online video fortsætter med at stige, og at denne stigning fortsat kommer fra øget forbrug via smart phones og tablets. Men vi ser også en stærk stigning i forbruget af online video via smart-TV platforme, og vi tror at 2013 bliver året hvor danskerne for alvor tager Smart-TV tjenesterne til sig.

"Smart-TV, den moderne og Interaktive version af tekst-tv er for alvor rykket ind i danskernes husalter, TV'et. Det stigende udbud af gode, spændende og brugbare smart-TV video app's betyder at danskerne for alvor er begyndt at interessere sig for disse online video tjenester, og vi ser en støt stigningen i brugen af online video via smart-TV, og vi tror at 2013 bliver et år hvor denne udvikling bliver styrket yderligere" fortsætter Frank Thorup.

Yderligere oplysninger
Adm. direktør Frank Thorup, Xstream A/S, telefon 88 80 46 01, frank@xstream.dk

Kort om Xstream
Xstream A/S er et danskejet IT-selskab, der leverer en online video platform og streaming hosting service til populære online medier og indholdsleverandører såsom Ekstra Bladet, Jyllands-Posten, Politiken, Politikens Lokalaviser, Berlingske Tidende, B.T., SBS TV (NUTV), Telenor, Canal Digital og mange flere.

Xstream vurdere selv at selskabet står for omkring 50% af alle online video visninger der leveres til danskerne.

Xstream beskæftiger 60 medarbejdere fra sit hovedkontor i København men også fra kontorer i Warszawa i Polen, og i Toronto i Canada. Xstream blev af det amerikanske tidsskrift Streamingmedia.com kåret til Europas bedste Streaming Service Provider i både 2011 og 2012.


Relevant information

http://www.xstream.dk


Pressekontakt


Firma

Xstream A/S
Dampfaergevej 10, Pakhus 12
2100 København K, Danmark

  70 27 17 78
  70 27 17 78

http://www.xstream.dk/Xstream.aspx

Modtag nyheder fra Xstream A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater