17/04-08
-
Pressemeddelelse
Hver tiende forbruger søger produkter og tjenester på nettet via sponserede links
Forbrugere bruger sponserede links i stadigt højere grad. Således lader næsten hver tiende person (9 procent) deres indkøbsbeslutning påvirke af sponserede links, når de bruger nettet til at søge efter produkter og tjenesteydelser.
Det viser en nylig undersøgelse fra BIGresearch, der baserer sig på svar fra 15.727 forbrugere.
Topscorerne er forbrugere på jagt efter computere og fjernsyn, hvor henholdsvis 27,3 procent og 25,7 procent af de søgende gerne klikker på sponserede links. Modsat er der kun 4,7 procent, der klikker på sponserede links, når de vil købe en båd eller søge information om denne.
"Sponsorerede links er populære hos personer, der målrettet søger information om eller direkte vil købe produkter og tjenesteydelser, fordi disse links normalt leder hen til sider, hvor det er nemt at handle," forklarer Frederic Saigne fra zanox, der er international ekspert i online salg og markedsføring.
Derimod fører organiske links ofte hen til forsiden på en producents hjemmeside, hvor man så skal søge yderligere for komme til et e-handelsmodul eller en online forhandler:
"Derfor er organiske links knapt så målrettede, når man søger efter varer på nettet, og derfor vælger stadigt flere sponserede links, når de søger," siger Frederic Saigne."
For handelsdrivende på nettet er det fortsat god latin at optimere sin side, så den kommer til at ligge højt blandt de organiske links på søgemaskinerne. Men det er ikke tilstrækkeligt:
"Man er nødt til at tænke i flere kanaler, og her spiller sponserede links en stadigt større betydning, både i Danmark og internationalt," siger Frederic Saigne.
Om organiske og sponserede links:
Ved søgning via Google vises organiske links til venstre, mens sponserede links er listede i højre side. Sponserede links anvendes på et hav af hjemmesider såsom nyhedssider, produktportaler og på private blogs. Sponserede links betales af annoncører, hvorimod organiske links er gratis og genereres af f.eks. Googles søgerobotter, der konstant scanner nettet og efter en særlig algoritme rangordner de organiske søgeresultater. Sponserede links på Google rangordnes efter hvor meget den enkelte annoncør har betalt for at blive vist i forbindelse med et konkret søgeord.
Om undersøgelsen:
Læs mere om BIGresearch's undersøgelse på http://www.bigresearch.com/news/big030508.htm
Om zanox:
zanox er markedsledende inden for præstationsbaseret online markedsføring og tilbyder foruden affiliate markedsføring og søgeordsmarkedsføring også e-mail markedsføring, online shopping og kundeloyalitetsprogrammer. Mere end 2.000 internationale virksomheder bruger Zanox, herunder Deutsche Telekom, Vodafone, Orange, KLM, Air Berlin, Amazon, Neckermann, La Redoute, Citibank og Royal Bank of Scotland. Zanox er grundlagt i 2000 og har over 300 ansatte. Selskabet samarbejder med mere end en million affiliates over hele verden og blev i foråret 2007 opkøbt af Axel Springer og PubliGroupe for 1,6 mia. kroner.
Relevant information
http://www.zanox.com
Firma
zanox AB
Saltmätargatan 19a
113 59 Stockholm ,
Danmark
00 46 707 999 606
00 46 707 999 606
http://www.zanox.com