Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
18/06-13   -   Pressemeddelelse

Fire ud af 10 computere mangler vigtige opdateringer

Er du en af de 40 procent, hvis computer er så usikker, at den vil blive ramt med virus, når du går ind på en inficeret hjemmeside? De it-kriminelle går målrettet efter computere med ældre software. Og nye tal fra it-sikkerhedsfirmaet CSIS viser, at fire ud af 10 computere mangler vigtige opdateringer. Derudover viser tallene, at tæt på 85 pct. af alle virusangreb netop sker, fordi vi ikke har opdateret vores programmer.

Måske har du modtaget en lokkende e-mail med besked fra SKAT om, at du har restskat til gode. Du kan få fingrene i pengene, blot du klikker på linket. Eller din bank skriver til dig, at dine passwords skal ændres. Du skal bare klikke på linket i e-mailen. Og med det éne klik kan it-kriminelle trække følsomme oplysninger ud af din computer, hvis dine programmer ikke er opdaterede. Samtidigt installerer de virus på din computer, fortæller sikkerhedsekspert Peter Kruse fra CSIS.

Hjælp til selvhjælp

Der er dog hjælp at hente. Man kan gøre meget selv uden at skulle have penge op ad lommen. Tag fx alle de programmer, der er installeret på computeren gennem tiden.

"Ældre software er langt mere usikkert. Det går de it-kriminelle benhårdt efter. Jo dårligere man er til at opdatere sine programmer, jo større risiko for at få ubudne digitale gæster, som frit kan grave rundt i ens dokumenter, billeder eller andet indhold der måtte være på din PC. Det åbner selv sagt også op for andre og langt mere alvorlige scenarier, herunder misbrug af personlige data som fx kreditkort, passwords eller identitetstyveri," siger Peter Kruse.

CSIS har i deres rapport lavet en top tre af programmer, som de it-kriminelle har mest held med at angribe. Husk derfor at få disse opdateret.

· Java JRE (bruges fx til at logge på NemID)
· Adobe Reader (bruges fx til at åbne pdf-filer med)
· Adobe Flash (bruges fx til at se YouTube-videoer med)
·
Så nemt kan du sikre din computer

"Hvis vi kan slippe for at tænke selv - så at sige - og i stedet blive guidet til at foretage de nødvendige indstillinger og opdateringer, så er vi kommet rigtigt langt," siger Peter Kruse.

Peter og teamet hos det danske sikkerhedsfirma CSIS har udviklet et gratis program til formålet, Heimdal. Programmet guider brugeren ved at tjekke om computeren og alle vitale programmer er opdaterede. Er de ikke det, så opgraderer Heimdal automatisk programmerne.

"Programmet kan hentes gratis via www.hentheimdal.dk," fortæller Peter Kruse.

Hos Microsoft er erfaringen den samme. Mange danskere har fx ikke opdateret deres computer med den nyeste browser. Dermed går brugeren glip af god og gratis online sikkerhed samt de nyeste funktioner.

"At automatisere sikkerheden så meget som muligt er en rigtig god idé. I Microsoft produkter som Windows, Internet Explorer, Office mv. opgraderes sikkerheden automatisk, hvis man har slået Windows Update til," siger Troels Hviid, produktchef for Internet Explorer, som er den mest benyttede browser i Danmark.

Gode råd fra it-sikkerhedsekspert Peter Kruse

Hvis du ønsker at slippe for selv at holde øje med forældet software, kan du downloade Heimdal fra www.hentheimdal.dk, Programmet sikrer, at du hele tiden er opdateret med de mest sikre versioner af programmerne på din computer.

Fjern software og browser-plug-ins, som du ikke bruger. Installér kun det, du har brug for. Slå Windows Update til.

Tænk dig om, inden du klikker på et link - også selvom det kommer fra en person, du stoler på. Et godt trick er at køre musen over linket, så selve adressen til hjemmesiden vises. Dermed kan du tjekke adressen, inden du klikker.

Det siger sig selv, men alligevel: Du beder selv om det, hvis du bruger piratsoftware eller såkaldte crackede versioner. Nu er du advaret.

Husk dine passwords - og skift dem. Undgå at bruge den samme kode til de forskellige tjenester på nettet. Når du vælger adgangskode, så gør det besværligt for svindlerne. Kombiner tal, tegn og bogstaver - store som små.


Relevant information

http://hentheimdal.dk



Billeder


Pressekontakt


Firma

CSIS Security Group AS
Knabrostræde 3A
1210 København K, Danmark

  88 13 60 30
  88 13 60 30

http://hentheimdal.dk

Modtag nyheder fra CSIS Security Group AS på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater