Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
22/11-10   -   Pressemeddelelse

Det skal fortsat regne med gaver til børn på børnehjem i Danmark

Det mener i hvert fald, de fire initiativtagere som for fjerde år i træk, står bag velgørenhedsprojektet - Operation Julegaveregn, som i december indsamler penge til fordel for de 3500 børn som bor på danske børnehjem.

- Konceptet bag indsamlingen er egentlig ret simpelt", fortæller en af initiativtagerne bag projektet, David Bastian-Møller. - Vi samler penge ind hvert år i december, som sikrer børn som bor på børnehjem flere og større gaver.
Børn på børnehjem modtager i år kr. 200,- af staten som tilskud til julegaver, til sammenligning får mange af deres jævnaldrene kammerater gaver for tusindvis af kroner og kan glæde sig til en juleaften i familiens skød, med juletræ, juletraditioner og massevis af julehygge. Ofte har børn på børnehjem ikke de samme muligheder. Med Julegaveregn ønsker vi både at sikre børnene flere og større gaver, men endnu vigtigere viser vi dem også, at der er mange som tænker på dem, fortsætter Linn Radsted og Signe Malene Berg, som ligeledes står bag projektet som initiativtagere.

Det er fjerde år i træk at Operation Julegaveregn samler penge via frivilligt arbejde. Igen i år samarbejdes med FADD (Foreningen for danske døgninstitutioner), som hjælper med logistik og fordelingen af de indsamlede penge. Igen i år er Gavefabrikken hovedsponsor, og er en stor og vigtig støtte bag indsamlingen, ligesom flere andre virksomheder i år allerede har meddelt at de ønsker at støtte projektet på den ene eller anden vis.

Julegaveregn støttes desuden også af flere kendte ambassadører som Dan Rachlin, Michelle Hviid, og Camilla Walsøe. Alle har valgt at bruge ekstra tid i december til fordel for en god sag.
Operation Julegaveregn løber i år fra 20. November til 20. December og er et godt eksempel på, at alle kan gøre en forskel for en god sag.
- Vi håber at rigtig mange igen i år vil bakke op omkring projektet, og hjælpe os med at hjælpe - alle donationer uanset beløb har - for en indsamling af denne størrelse - stor betydning, afslutter alle initiativtagerne enstemmigt.

Se mere om Operation Julegaveregn på www.julegaveregn.dk eller på vores Facebook gruppe: Julegaveregn

Sådan støtter man Julegaveregn
Netbank: reg nr. 7380 konto nr. 1163251
Giro: 83215194
SMS: 1245 - sms teksten: gaveregn100 - så donerer du 100 kr. via din mobilregning
For yderligere information eller interview med ambassadører eller initiativtagere kontakt David Bastian-Møller på david@julegaveregn.dk eller tlf. 28908128

Fakta om Operation Julegaveregn:

Projektets formål
Julegaveregn er et projekt, der arbejder for at gøre julen sødere for børn på døgninstitutioner. Det gøres ved at indsamle penge, der ubeskåret går til at give anbragte børn større julegaver. Fra staten modtager hvert barn (under 14 år) julegaver for en værdi af 200 kr., men indsamlingens initiativtagere har som målsætning at indsamle penge nok, så de kan få gaver for et beløb, der svarer til deres kammerater i den 'virkelige verden'.
Initiativtagere

Initiativtagere til indsamlingen er Linn Radsted, Signe Malene Berg og David E. Bastian-Møller. De fik ideen til Julegaveregn i 2007, da de blev opmærksomme på, hvor få julegaver man får som børnehjemsbarn.

Ambassadører
Operation Julegaveregn har tre kendte danskere tilknyttet som ambassadører:
- Camilla Walsøe, kendt TV-vært.
- Dan Rachlin, far til fire, vj på VH1 Danmark og radiovært på Nova FM.
- Michelle Hviid, mor til to, iværksætter af bl.a. www.runningdinner.dk og www.invite-me.dk.

Kontrolleret indsamling
Operation Julegaveregn er søsat af private og drives af private, men indsamlingen bakkes op og overvåges af Foreningen af Danske Døgninstitutioner (FADD) og er godkendt af politiet. FADD fungerer desuden som fagkonsulent på indsamlingen og står for at uddele de indsamlede midler til samtlige danske døgninstitutioner.

Relevant information

http://www.julegaveregn.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

Getthere.dk
Herstedøster Skolevej 13c
2620 Albertslund, Danmark

  28691519
  28691519

http://www.storehestedag.dk

Modtag nyheder fra Getthere.dk på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater