Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
11/08-10   -   Pressemeddelelse

Over 60 forskellige indslag til årets Store Hestedag

Der er lagt op til et brag af en fest for hele familien, når Roskilde Dyrskueplads for 7.gang slår dørene op for Store Hestedag den. 4.-5. september 2010.

Højdepunktet på dagene er de to store hesteshows, som begge dage afholdes kl. 14.00 i den store ring 1.

Her kan besøgende glæde sig til at opleve den verdenskendte berider Alojz Lah fra statsstutteriet Lipica i Slovenien, som i mere end 35 år har uddannet, trænet og konkurreret på Lippizanere indenfor klassisk ridekunst.

Til showet medbringer han sine to egne heste. Den ene hest er en hvid Lipizzanerhingst, som han fremviser i et kür-dressurprogram og afslutningsvis viser den berømte øvelse Levade (hesten sig med bagbenene i maks. 45 graders vinkel og løfter forbenene op over jorden). Showet fortsætter med, at Alojz på en sort Lippizanerhingst viser endnu en øvelse fra skolen over jorden, hvor hesten stejler og tager ca. 7 spring fremad på bagbenene.

Lørdagens show kan desuden byde på massevis af spænding, når Store Hestedag for første gang kan præsentere, Brogaarden Højdespringning med 5 af landets topspringryttere. Vinderen er naturligvis den ekvipage, som fejlfrit kan forcere det højeste spring, og kan glæde sig til at få overrakt en præmiecheck på kr. 5000,-.

For alle med hang til god musik og dressur kan der søndag kl. 13.00 opleves dressur på højeste niveau, nemlig First Horse Grand Prix kür, hvor fem af landets topdressurryttere viser deres dressurprogram til egen musik i dysten om førstepræmien.
Også det nye område kan byde på musik og festlige indslag. Oplev det populære Dog Dancing, som er kür for hundefolket, hvor hundeføreren udklædes og sammen med sin hunde viser sit eget program, hvor der fortolkes til musik og samtidig vises øvelser. Her kan man se alverdens hundetricks, f.eks. hunde som bakker, kravler, bukker og meget andet sjovt.

I og omkring hal 6 er der mulighed for at opleve og deltage i aktiviteter for både store og små, når der afholdes jagtudstilling. Her kan børn gratis bygge eget fuglehus, som efterfølgende kan tages med hjem i haven. Eller børn og voksne kan teste deres naturviden på naturstien, som byder på poster med spørgsmål om natur og vildt. Indendørs kan alle teste deres færdigheder ved at afprøve den elektroniske skydebane eller jagt med bue og pil.

Store Hestedag er et arrangement for alle som holder af heste uanset alder, race og disciplin. Derfor er mange forskellige discipliner rigt repræsenteret begge dage. Oplev f.eks. heste-agility, DM for Mounted Games, islænder-stævne, voltige og western.
Det er også muligt at lade sig inspirere af de mange clinics, som afholdes i hal 2 af hestefagfolk igennem hele weekenden.

Med over 60 forskellige shows og aktiviteter fordelt på weekenden er der lagt op til at hele familien kan gæste Store Hestedag og få en uforglemmelig oplevelse.

Du kan læse mere om de mange aktiviteter på www.storehestedag.dk, eller følge med på gruppen på Facebook. Husk at det er muligt at undgå kø, ved at bestille en e-billet i forvejen på websitet.

Relevant information

http://www.storehestedag.dk


Pressekontakt


Firma

Roskilde Dyrskueplads
Darupvej 19
4000 Roskilde, Danmark

  28691519
  28691519

http://www.storehestedag.dk

Modtag nyheder fra Roskilde Dyrskueplads på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater