Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
08/11-12   -   Pressemeddelelse

Gopubli.sh og Boghandlerforeningen baner nye veje for bøgerne

Med de digitale muligheder er der skabt nye muligheder for den fysiske boghandel.

Danmarks første, fuldt demokratiske platform til udgivelse for forlag og forfattere, gopubli.sh, indleder samarbejde med Boghandlerforeningen om forhandling af print on demand-bøger gennem Boghandlerforeningens bestillingssystem. Gopubli.sh skaber dermed nye digitale muligheder for den trykte bog, og for at forfattere og læsere kan komme hinanden nærmere.

Bolette Rud. Pallesen, CEO og founder for gopubli.sh udtaler: "I samarbejdet med Boghandlerforeningen ser vi en ny måde at skabe rammerne for, at forlag og boghandlere kan føre alle de bøger, der fortjener at være i handlen. Med inddragelsen af print on demand-teknologien kan bogsalg og -bestilling gøres langt smartere, vi trykker og leverer helt uden om lager, og det er en god nyhed, ikke bare for forfatterne, men også for boghandlere og forlag, der skal tænke på økonomien."

"Vi kalder vores løsning for print to order. Det er print on demand i sin reneste form og er en fordelagtig udgivelsesmåde både for bøger, der sælges i mikrooplag, og for nye bøger, hvis salgspotentiale skal afprøves. Fordi det sparer udgifter til lager og logistik, hvilket betyder, at forlag og forfattere kan sælge hidtil ikke tilgængelige værker, uden at skulle tage en økonomisk risiko ved at investere i genoptryk af et større eller mindre oplag."

"Gopubli.sh tilbyder nogle fordelagtige modeller for distribution, som kan tilvælges på den enkelte bog, både for e-bøger og p-bøger, og vi forhandler lige nu med flere forlag og forfattere om mulighederne. Gennem samarbejdet med Boghandlerforeningen er det vores håb, at vi kan være med til at gøre boghylden til et mere spændende sted at kigge efter bøger for kunden og læseren i sidste ende. Derigennem kan vi sikre mangfoldigheden, også for de mange papirromantikere derude, som foretrækker at få deres bøger på tryk," siger Bolette Rud. Pallesen.

Boghandlerforeningen er brancheforeningen for boghandlere i Danmark og har over 300 medlemmer.

Gopubli.sh er en uafhængig selvudgivelsesplatform og en af firstmoverne på det digitale danske bogmarked. Hunderedvis af forfattere og forlag har allerede valgt at bruge gopubli.sh til at udgive deres bøger. Fremover vil det også være muligt for de forfattere at sælge deres trykte bøger gennem de fysiske boghandlere.


Relevant information

http://gopubli.sh


Pressekontakt


Firma

Gopubli.sh Aps.
Nørrebrogade 66, 2.tv.
2200 København N, Danmark

  30382876
  30382876

http://gopubli.sh

Modtag nyheder fra Gopubli.sh Aps. på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater