07/02-11
-
Pressemeddelelse
Ny direktion på plads i Go'on Gruppen A/S
Go'on Gruppen A/S har fået ny daglig ledelse. Den tidligere bestyrelsesformand Mick Kjær, overtager rollen som admini- strerende direktør og Søren Hanssen, administrerende direktør Hanssen Holding A/S, bliver ny formand for bestyrelsen.
Mick Kjær overtager hvervet som administrerende direktør fra Jakob Fuhr Hansen, som siden maj, 2009 har stået i spidsen for Go'on Gruppen A/S.
Søren Hanssen udtaler: "Go'on Gruppen har fået sig etableret på det danske marked, og vi er blevet taget rigtig godt imod. Tiden er nu moden til, at vi accelererer væksten, og Hanssen har en ambition om at investere yderligere i Go'on. Derfor fandt vi det naturligt at skifte ud i ledelsen, når vi nu går fra en etablerings fase til en vækst fase. Vi havde selv, med Mick Kjær, personen med de kompetencer, der skal bruges fremadrettet i Go'on. Vi vil samtidig gerne takke Jakob Fuhr Hansen for, sammen med en stærk organisation, at have skabt denne platform, som vi nu kan vokse videre fra".
Mick Kjær, som tillige er administrerende direktør i Hanssen Equity, siger om ændringen i organisationen: "Go'on Gruppen
er en særdeles interessant investering for Hanssen Equity, og ved en styrkelse af kapitalberedskabet, kan Go'on Gruppen nu realisere en aggressiv vækstplan. Vi er i positiv dialog med flere tankstationer, som ønsker at skifte til Go'on og vi kan nu gennemføre de nødvendige investeringer, både i anlæg og i organisationen, som er påkrævet for at nå de ambitiøse mål. Personligt var jeg ikke i tvivl, da Søren Hanssen og jeg indledte dialogen om mig som en del af den daglige ledelse, og derfor syntes vi, at vi har fundet et ideelt match".
Udover ændringen i direktionen forventer Go'on Gruppen, at man ligeledes vil styrke sig på en række nøglepositioner, som et supplement til den organisation, som allerede er på plads i dag.
"Vi er gearet og klar til vækst og ser frem til at skabe positive resultater med nuværende og kommende Go'on forhandlere, samt naturligvis vore nære samarbejdspartnere. Der er nu skabt et grundlag for at realisere visionen om at brændstof skal kunne handles lokalt." afslutter Søren Hanssen.
Kontakt:
Mick Kjær
Tlf: 4085 0824
E-mail: mk@hanssen.dk
Søren Hanssen
Tlf: 2141 5721
E-mail: sh@hanssen.dk
Relevant information
http://www.goongruppen.dk