24/10-08
-
Pressemeddelelse
Ny designlampe blænder ikke kollegerne
Mange arbejder i dag stående ved et hæve/sænkebord. Men når bordpladen hæves, følger skrivebordslampen med. Det betyder, at siddende kolleger ofte blændes. En ny lampe fra lysarkitekt Asger Bay Christiansen løser problemet.
"Berlineren" er en helt ny bordlampe fra asger bc LYS. Den er specielt udviklet til brug på hæve/sænkeborde, fordi den ikke blænder siddende kolleger, som ser lampen skråt nedefra.
Selvom Berlinerens lyskilde er mere afskærmet end i andre bordlamper, sørger den asymmetriske skærm for at sprede lyset i et bredt felt over arbejdsbordet. Det klare og rolige kvalitetslys gengiver former, farver og overflader meget præcist, og gør det lettere for brugeren at koncentrere sig og undgå hovedpine.
- Hvis fx hver tredie medarbejder i et åbent kontor står op, er der pludselige mange lamper, der blænder resten af kollegerne. Det skaber et dårligere arbejdsmiljø, fordi direkte lys trætter øjet og nedsætter dets følsomhed. Berlineren kan anvendes i alle højder, uden at lyskilden kan ses direkte af nogen, siger Asger Bay Christiansen.
Berlineren er opbygget i stål og aluminium med en overflade af ovnhærdet lak. Lampen leveres med G9 fatning og kan bruges med en halogenpære på max. 40 watt eller en sparepære på 9 watt.
Lampen er fremstillet i Danmark, og alle dens dele kan genbruges. Derfor har den en markant lavere miljøbelastning, end lamper fremstillet i Østen. Den koster 1.875 kroner, inklusiv moms.
For mere information, kontakt asger bc LYS på 33151514
Om asger bc LYS a/s
Dansk virksomhed med speciale i lampedesign og belysning på øjets præmisser. Siden 1975 har asger bc LYS udviklet og produceret over 120 lamper i 7.000 forskellige udgaver. På virksomhedens fabrik i Roskilde produceres der hvert år over 40.000 kvalitetslamper. Gennem 30 år har asger bc LYS leveret belysning til kunder overalt i Danmark, heriblandt ministerier, museer, rådhuse, retssale, herregårde, børnehaver, kontorer, skoler - selv belysningen på kongeskibet er udført af asger bc LYS.
Relevant information
http://www.asgerbclys.dk