03/03-10
-
Pressemeddelelse
Køb godt lys på nettet
De danske forbrugere får ikke ordentlig information, når de køber lyskilder. Det betyder, at de alt for ofte går hjem med produkter, der ikke er pengene værd. Det mener lysekspert Asger Bay Christiansen fra asger bc LYS. Derfor har virksomheden nu åbnet hjemmesiden www.krystalpære.dk, hvor der kun handles med lyskilder af bedste kvalitet.
- Lysmarkedet har udviklet sig til en jungle, hvor man let kommer til at købe produkter, der er alt for dårlige i forhold til deres pris. På den nye hjemmeside vender vi situationen på hovedet. Her er lyskilderne billige og giver masser af godt lys for pengene, siger Asger Bay Christiansen, der har over 30 års erfaring med kvalitetslys.
Krystalpærer lyser bedst
På www.krystalpære.dk finder man - som navnet antyder - krystalpærer i alle afskygninger. De kan anvendes i almindelige lamper med stor eller lille skruefatning (E27 og E14) og lyser lige så godt som glødepærer. Alligevel bruger de 30 % mindre el og holder dobbelt så længe (cirka 2.000 timer). De kan også dæmpes med almindelige lysdæmpere. Prisen er 18,75 kroner per styk.
Dioder holder elforbruget nede
Hjemmesiden tilbyder også krystaldioder, der er asger bc LYS' svar på sparepærer. Deres lys er langt bedre end sparepærernes, men har samme lave elforbrug.
- Kvaliteten af diodepærer svinger ekstremt. Vi ledte længe, før vi fandt dem, der lever op til vores kvalitetskrav. De giver et fantastisk godt lys og bruger kun 3 til 7 watt. Bedre lavenergilys findes ikke - i al fald ikke endnu, siger Asger Bay Christiansen.
Til små halogenlamper har asger bc LYS også et energirigtigt alternativ. Her kan man bruge IRC-lyskilder, der sænker elforbruget med helt op til 50 procent, uden at det påvirker lysets kvalitet eller styrke.
Nyeste udgave og aldrig udsolgt
I de seneste måneder er salget af krystalpærer steget så meget, at de ofte bliver udsolgt i forretningerne. Også det problem løser den nye hjemmeside. Lyskilderne sendes direkte fra et centralt lager, der altid har de nyeste versioner i rigelige mængder.
Asger bc LYS anvender desuden en ny kvalitetsmærkning, hvor man både kan se produktets energiklasse og lyskvalitet på en skala fra 1 til 6.
- Vi har gjort det let at købe lys, der både er godt for øjnene, miljøet og tegnebogen. Hjemmesiden er nem at overskue, fordi vi kun tilbyder de lyskilder, folk har mest brug for, i de bedste og billigste udgaver, siger Asger Bay Christiansen.
Alle lyskilder på www.krystalpære.dk er godkendt af Laboratoriet LYS & SYN, der råder over Danmarks bedste lysmålingsudstyr.
Om asger bc LYS a/s
Dansk virksomhed med speciale i lampedesign og belysning på øjets præmisser. Siden 1975 har asger bc LYS udviklet og produceret over 120 lamper i 7.000 forskellige udgaver. På virksomhedens fabrik i Roskilde produceres der hvert år over 40.000 kvalitetslamper. Gennem 30 år har asger bc LYS leveret belysning overalt i Danmark, heriblandt til ministerier, museer, rådhuse, retssale, slotte, kontorer, vuggestuer, børnehaver og skoler. Virksomheden ejes af arkitekt Asger Bay Christiansen, der også er stifter af Laboratoriet LYS & SYN. Mere information kan findes på asgerbclys.dk.
Om Laboratoriet LYS & SYN
Selvejende virksomhed med særligt fokus på øjets og synssansens fysiologiske behov. Laboratoriet LYS & SYN arbejder på at fremme lysteknologi, der stimulerer det arbejdende menneskes koncentration og modvirker stress. Til laboratoriets aktiviteter hører også omfattende kursusvirksomhed og rådgivning af både privat og offentlige organisationer i lysteknik. Laboratoriet LYS & SYN råder over Danmarks bedste og mest omfattende måleapparatur. For mere information, se www.lyssyn.dk.
---------------------------- Billedtekster ------------------------------
[Godt_emballeret_1.jpg]
Lyskilder kan sagtens tåle forsendelse, hvis de emballeres ordentligt.
[Godt_emballeret_2.jpg]
Lyskilderne pakkes og sendes fra på et centralt lager, så man slipper for at gå forgæves i butikkerne.]
[Lystjek.jpg]
Alle lyskilder på den nye hjemmeside er kvalitetsgodkendt af Laboratoriet LYS & SYN. Det giver forbrugerne sikkerhed for, at lyset er af højeste kvalitet.
Relevant information
http://www.asgerbclys.dk