15/02-10
-
Pressemeddelelse
Luftvarmepumper fra IVT først med Svanemærket
Luft/luft-varmepumper er en miljørigtig og billig måde at opvarme mindre boliger og fritidshuse på. Men kun hvis man anvender anlæg af høj kvalitet. Miljømærkning Danmark har nu svanemærket tre luftvarmepumper fra svenske IVT. Det er de eneste på markedet, der både har opnået Svane- og Elsparemærket.
- Det unikke ved en svanemærket luft/luft-varmepumpe er, at den er meget effektiv året rundt. Derfor skal den være udviklet specielt til det nordiske klima. Samtidig skal produktionen overholde en række strenge miljøkrav, og så skal producenten skal sørge for, at forbrugerne altid får god information og professionel hjælp til at installere produktet, Thomas Christensen, projektleder hos Miljømærkning Danmark.
IVT Greenline jordvarmepumpe er allerede svanemærket, men nu følger de tre luftbaserede modeller efter. Deres effektivitet skyldes blandt andet en meget avanceret kompressor, som IVT har brugt over ti år på at udvikle. Også den svenske Energimyndigheten har testet disse varmepumper og givet dem topkarakterer.
- Vi er ekstra glade for at få Svanemærket lige nu, fordi det understreger at en luft/luft-varmepumpe bør vælges med omhu. Vi ser desværre en del eksempler på billige anlæg, der slet ikke fungerer i dansk vinterkulde. Hvis man vil have en pålidelig varmekilde, der bare virker år efter år, så handler det om at vælge et produkt, der passer til de nordiske vejrforhold, siger Søren Larsen, markedschef i IVT's danske afdeling.
Selv ved temperaturer helt ned til minus 20 grader kan IVT's luft/luft-varmepumper levere rigelige mængder af varme, uden at deres elforbrug stiger kraftigt. De monteres kun af godkendte og erfarne installatører fra IVT's landsdækkende netværk af forhandlere.
Som den eneste leverandør på det danske marked giver IVT også fem års tryghedsgaranti på sine anlæg. Følgende modeller fra IVT har opnået Svane- og Elsparemærket: IVT Nordic Inverter 09 FR-N, 12 FR-N og 12KHR-N
Om Svanemærket
Svanen er det nordiske miljømærke. Det er officielt anerkendte af de danske myndigheder og har en uvildig kontrol. Svanen gør det nemt at handle mere miljøvenligt. Når man køber en svanemærket vare, giver det garanti for:
· At produktet er blandt de mindst miljøbelastende af sin slags
· At kvalitet og funktion er mindst lige så god som for andre produkter
· At der er taget hensyn til forbrugerens sundhed, fx at varen ikke indeholder sundhedsskadelige stoffer
Om IVT
IVT er Europas førende leverandør af varmepumper og har over 30 års erfaring på området. IVT har markedets bredeste udvalg af varmepumper til jord-, sø- og luftvarme og kan tilbyde effektive løsninger til alle typer huse og ejendomme. I Danmark har IVT et landsdækkende netværk af veluddannede og certificerede forhandlere med mange års erfaring i installation af varmepumper.
Relevant information
http://www.ivt.dk
Firma
IVT Naturvarme
Telegrafvej 1
2750 Ballerup,
Danmark
44898671 / 29253287
44898671 / 29253287
http://www.ivt.dk