Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
01/07-08   -   Pressemeddelelse

Sådan gør du din bolig klar til sommerferien

Inden du smækker kufferten i og sætter kurs mod sommerlandet, er det en god idé at gøre boligen klar til dit fravær. Så er der langt større sikkerhed for, at du undgår ubehagelige overraskelser som overflødigt energiforbrug, indbrud, vandskade eller en fryser fuld af fordærvet mad.

Giv køleskabet luft
Når der er varmt, skal køleskabets og fryserens kompressor køre i ekstra lang tid, og derfor bryder flere sammen om sommeren end om vinteren. Hvis du kan, så træk dit køleskab og din fryser lidt ud fra væggen. PÂ den måde kommer de lettere af med varmen. Det er ikke rart at vende hjem til en fryser, hvor maden har stået optøet i sommervarmen i dagevis.

Standbyforbrug og vandvarmer
Mange af dine apparater har standbyforbrug, selvom de er 'slukkede'. De øger altså din elregning, uanset om du er hjemme eller ej. Det kan du forhindre ved at trække stikket ud af kontakten. Så er der helt slukket og apparaterne koster dig ikke en øre, mens du er væk. SEAS-NVE's energirådgivning bliver ofte spurgt, om man også skal slukke for vandvarmeren, når man tager på ferie. Svaret er ja - hvis man er bortrejst i mere end en uge.

Sluk cirkulationspumpen
Mange boliger har en cirkulationspumpe, der sørger for at pumpe varmt vand rundt i radiatorerne. Men om sommeren er der ikke brug for opvarmning. Hvis du ikke allerede har slukket for cirkulationspumpen, så er starten på sommerferien en god anledning. Husk dog at 'motionere' pumpen en gang i mellem, så den ikke gror fast. Sæt gerne et tænd/sluk-ur på, der starter pumpen i ti minutter én gang om ugen. Du behøver ikke at tænde pumpen permanent før til efteråret, hvor der igen bliver brug for opvarmning.

Gulvvarmen på nul
Et lunt gulv kan også være rart om sommeren, men på denne årstid lader mange deres vinduer stå åbne hele dagen. Det betyder, at store mængder af gulvvarme forsvinder op i den blå luft. Sluk for gulvvarmen når du tager på ferie. Faktisk er der gode penge at spare ved at slukke for den i hele sommerhalvåret, for eksempel fra maj til oktober.

Gør det svært for indbrudstyve
Sæt tænd/sluk-ure på nogle af husets indendørslamper. Indstil urene så lyset tænder og slukker på tidspunkter, hvor du normalt har lys tændt, når du er hjemme. Lys i huset er et godt og billigt værn mod indbrud. Især hvis du anvender sparepærer, der bruger 75 procent mindre energi end glødepærer. Hvis du har en garage med port så luk den. Så man ikke kan se, om bilen holder der eller ej. Forlad aldrig boligen med åbne vinduer, for så gælder din indboforsikring ikke.

Vandskader - nej tak
Udsivende vand i en forladt bolig kan anrette store skader. Hvis du ved, hvor hovedhanen er, så luk for hele husets vandforsyning. Hvis du ikke ved, hvor hovedhanen er, kan du nøjes med at lukke for vandet til vaskemaskinen og opvaskemaskinen. Vandskader sker ofte, fordi der går hul på en slange.

Nabohjælp er god hjælp
Nabohjælp er en stor fordel, når du er bortrejst. Især hvis et lynnedslag får boligens HFI-afbryder til at slå fra, så både køleskab og fryser sættes ud af drift. Lav gerne en aftale med naboen om jævnligt tilsyn af din bolig - og især efter tordenvejr.

Om SEAS-NVE
SEAS-NVE er Danmarks største kundeejede energiselskab. Næsten 350.000 private elforbrugere og virksomheder får døgnet rundt deres el via SEAS-NVE´s forsyningsnet, der dækker hele Vest- og Sydsjælland, Møn, Lolland og Falster. Foruden konkurrencedygtig elforsyning tilbyder SEAS-NVE en bred vifte af tilknyttede ydelser. Blandt andet optiske fiberforbindelser, udelysanlæg og professionel energirådgivning. SEAS-NVE Strømmen er sammen med forsyningen i Næstved, Vordingborg, Køge og Nakskov koncernens datterselskab for elhandel, kundeservice og energirådgivning.

Relevant information

http://www.seas-nve.dk



Billeder


Pressekontakt


Firma

SEAS-NVE
Hovedgaden 36
4520 Svinninge, Danmark

  70292661/21490214
  70292661/21490214

http://www.seas-nve.dk

Modtag nyheder fra SEAS-NVE på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire