11/09-08   -   Pressemeddelelse

Varmepumper hitter i Danmark

Danskernes interesse for varmepumper er i kraftig stigning. Især blandt boligejere, der har ondt i varmeregningen, fordi deres gamle oliefyr er dyrt i drift. Ved at skifte til en varmepumpe kan mange sænke deres varmeudgifter med helt op til 50 procent.

Der findes i dag mellem 200.000 og 300.000 oliefyr i Danmark. En stor del af dem er over 15 år gamle og temmelig dyre i drift. I et hus fra 1985 på 140 kvadratmeter, hvor oliefyret blev installeret, da huset blev bygget, bruges der typisk 1.700 liter olie, der i dag koster godt 16.000 kroner om året. Men hvis det gamle oliefyr udskiftes med en varmepumpe, kan der spares op mod 50 procent på udgiften til varme. Jo mere olie man bruger på at varme sin bolig op, jo større bliver besparelsen.

Tusindvis af boligejere har allerede sendt oliefyret på pension til fordel for en varmepumpe. Men endnu flere tøver, fordi de ikke rigtig er klar over, hvad en varmepumpe er. SEAS-NVE´s energirådgivning får stadig flere henvendelser fra kunder, der vil vide mere om, hvordan varmepumper virker, og om de virkelig er så billige i drift, som forhandlerne lover. For kvalitetsprodukters vedkommende er svaret som regel ja.

Varmen kommer fra solen
Fidusen ved varmepumper er, at de er i stand til at udvinde ´gratis´ varme fra jorden eller luften omkring boligen. Varmen kommer fra solen, der året rundt opvarmer vores omgivelser. Varmepumper bruger ikke energi på selv at producere varme kun på at hente den fra omgivelserne. Det gør de så effektivt, at de kan levere tre til fem gange så meget energi (i form af varme), som de bruger i el. Desuden får BBR-registrerede varmepumpeejere en reduktion af deres elafgift på 8 øre for hver kWh over 4.000 kWh.

Jordvarme er mest populær
Når danskerne erstatter oliefyret med en varmepumpe, er det især anlæg baseret på jordvarme, der installeres i stedet. Selve varmepumpen er på størrelse med et køleskab. Den anbringes typisk i kælder eller bryggers. Samtidig graves der mellem 275 og 400 meter slange 90 centimeter ned i jorden. Begge ender af slangen føres gennem muren og tilsluttes varmepumpen, så der dannes et lukket kredsløb. Jo større boliger, jo længere skal slangen være. Der skal typisk bruges 1,5 til 2 meter slange per kvadratmeter bolig.

Fra jord til radiatorer
Rundt i jordslangen pumpes en blanding af sprit og vand. Når væsken forlader varmepumpen, er den tre til fire grader koldere end jorden rundt om slangen. Når væsken når tilbage til varmepumpen, er dens temperatur steget til det samme som jordens. Varmepumpen udvinder derefter den tilførte varme, så væskens temperatur atter falder, hvorefter den er klar til en ny tur rundt i slangen. På den måde transporteres der hele tiden varme fra jorden og over i boligens varmtvandsbeholder og radiatorer. Processen påvirker ikke havens planter.

Hvis man ikke har plads til jordslanger?
Varmepumper behøver ikke nødvendigvis jordslanger for at fungere. De kan også udvinde varme fra luften. Det er dette princip, der udnyttes i de små luft til luft-varmepumper, som mange i dag installerer i deres fritidshus eller som supplerende varmekilde i helårsboliger med elvarme. Luftbaserede varmepumper fås også i større udgaver, der er kraftige nok til helt at erstatte et oliefyr - uden brug af jordslanger. Se for eksempel anlægget Optima 600 på naturvarme.dk.

Virker varmepumper om vinteren?
Det kan virke underligt, at varmepumper er i stand til at udvinde varme fra omgivelserne om vinteren. Men det kan de. Der er lige meget energi at udnytte mellem -10 og -5 grader som mellem +15 og +20 grader. Det skal dog tilføjes, at varmepumpernes effektivitet falder ved strenge frostgrader. Men så lave temperaturer forekommer sjældent i Danmark. Praktisk erfaring viser, at gode varmepumpeanlæg uden problemer kan levere rigelige mængder af varme året rundt.

Jordvarme kræver tilladelse
Etablering af et varmepumpeanlæg med jordslange kræver tilladelse fra kommunen. I områder med kollektiv varmeforsyning må der kun installeres varmepumper, hvis man får dispensation . Et jordvarmeanlæg skal desuden tilses en gang om året af en autoriseret montør. Ellers passer det stort set sig selv.

Hvad koster det?
Et godt jordvarmeanlæg koster fra omkring 100.000 kroner, inklusiv moms, levering og montering. Det er næsten dobbelt så meget som et oliefyr, men i mange tilfælde giver de lave driftsomkostninger alligevel en ret kort tilbagebetalingstid på syv til otte år. De fleste anlæg har en forventet levetid på mindst 20 år. I boliger med elvarme skal man huske at medregne udgifter til installering af radiatorer og/eller gulvvarme.

Køb kun godkendte anlæg
Der findes i dag en del leverandører af varmepumper på det danske marked. Kvaliteten svinger, og det kan være svært at skelne et godt anlæg fra et dårligt. Hos Teknologisk Institut kan man finde en liste over godkendte anlæg. Et godt råd er kun at vælge anlæg, der er med på listen. Se varmepumpeinfo.dk. Flere informationer om opvarmning findes i SEAS-NVE´s store hæfte "Varmen på rette sted". Den kan bestilles og downloades på seas-nve.dk/brochurer.

Relevant information

http://www.seas-nve.dk