Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
08/10-09   -   Pressemeddelelse

Har du styr på dit fyr?

Opvarmningssæsonen står for døren, men ikke alle varmeanlæg er klar til vinteren. Mange ældre centralfyr fungerer så dårligt, at mere end 30 % af den kostbare varme går til spilde.

Over halvdelen af din husstands samlede energiforbrug går til opvarmning. Så der er god grund til at sikre sig, at boligens varmeanlæg fungerer, som det skal. Selv små forbedringer kan føre til mærkbare besparelser på varmeregningen. Så uanset om dit centralfyr bruger olie eller naturgas, er det en god idé at få det efterset og renset af en certificeret servicetekniker hvert år.

Få samtidig lavet en energimåling, der viser hvor meget varme, du rent faktisk får for pengene. Hvis energimålingen afslører, at dit centralfyr har et stort varmetab, kan det måske begrænses ved at efterisolere kedlen. Hvis fyrets varmetab er rigtig stort - for eksempel 25 % eller mere - kan det ofte betale sig at skifte det ud.

Gør selv radiatorerne klar
Sørg for at der er fyldt vand nok på varmeanlægget og luft alle radiatorer ud ved at åbne deres udluftningsventiler, indtil der kommer vand ud. Hvis en af dine radiatorer ikke bliver varm, selvom du skruer op for termostatventilen, kan det være fordi, en stift inden i har sat sig fast. Problemet løses ved at fjerne termostathovedet og "motionere" stiften, til den igen bevæger sig frit. Få eventuelt din servicetekniker til at vise dig hvordan.

Spar penge på fremløbstemperaturen
Nogle centralfyr har en ventil, hvor du manuelt kan styre radiatorvandets fremløbstemperatur (også kaldet en shuntventil). Den kan bruges til at spare på olie- eller naturgasforbruget. Om efteråret og foråret behøver radiatorvandets temperatur ikke at være nær så høj som om vinteren. Start for eksempel med en temperatur på 40 grader og skru gradvist op i løbet af efteråret. Jo oftere du regulerer efter behov, jo større bliver besparelsen.

Hvordan kan man ellers spare?
For dem der stadig har ondt i varmeregningen, findes der heldigvis endnu flere sparemuligheder.

- Hold en temperatur på 21 grader i opholdsrum
- Installér et dag/nat-sænkningssystem, der sænker rumtemperaturen med 4 til 5 grader om natten
- Efterisolér boligen. Lofter og hulmure er ofte gode steder at starte
- Skift til energiruder. De isolerer dobbelt så godt som termoruder
- Udskift den gamle cirkulationspumpe med en ny A-model og spar el for næsten 700 kroner om året

I hæftet "Varmen på rette sted" fra SEAS-NVE finder du mange flere gode råd om opvarmning og isolering. Det er gratis og kan downloades eller bestilles på www.seas-nve.dk/brochurer. Du kan også kontakte SEAS-NVE's energirådgivning på 70 29 29 29, hvis du har andre spørgsmål.

Vælg altid certificerede fagfolk
Hvis du har oliefyr, så vælg en servicetekniker, der er medlem af OR-ordningen, se www.or.dk. Det betyder, at han er certificeret af Energistyrelsen som teknisk ekspert. Hvis du har gasfyr, bør din servicetekniker være GSR-godkendt. Se www.gsrgas.dk.

Relevant information

http://www.seas-nve.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

SEAS-NVE
Hovedgaden 36
4520 Svinninge, Danmark

  70292661/21490214
  70292661/21490214

http://www.seas-nve.dk

Modtag nyheder fra SEAS-NVE på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire