Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
10/02-10   -   Pressemeddelelse

Skrot oliefyret - og få 20.000 kr til jordvarme

Har du et gammelt oliefyr, du gerne vil udskifte? Så gør dig klar til at udnytte den nye skrotningsordning, der går i luften 1. marts 2010. Måske kan du få tilskud til et nyt jordvarmeanlæg.

Hvis din bolig bliver opvarmet med et oliefyr, kan du opnå store fordele ved at skrotte det til fordel for en varmepumpe, der henter gratis varme op af jorden. Det kan sænke dine varmeudgifter og varmerelaterede CO2-udledning med helt op til 50 %, og nu kan du oven i købet få 20.000 kroner i tilskud.

For at komme i betragtning skal du have et oliefyr, du ønsker at udskifte. Du skal også eje din bolig, og den skal have status som helårsbeboelse. Der må ikke foreligge en underskrevet leveringsaftale på det nye anlæg, før din ansøgning om tilskud er godkendt.

Start forberedelserne nu
Der er to ting, du kan gøre for at komme forrest i køen, når skrotningsordningen træder i kraft. Start med at undersøge hvilket anlæg, der passer bedst til din bolig. Bestil et gratis konsulentbesøg, for eksempel på www.naturvarme.dk.

Sørg for at få et konkret tilbud for Energistyrelsen kræver, at der i din ansøgning er vedlagt tilbud fra en forhandler. Du skal også have tilladelse fra din kommune til at installere jordvarme, og sagsbehandlingen kan godt tage nogle uger. Derfor kan det være en fordel at henvende sig allerede nu.

Hvad koster jordvarme?
Et godt anlæg koster typisk omkring 120.000 kroner. Tilskuddet dækker med andre ord omkring en sjettedel af den samlede investering. Men her er det vigtigt at huske på, at jordvarme er langt billigere i drift end et oliefyr. Med tilskud kan du forvente, at anlægget tjener sig hjem på 7 til 9 år. Samtidig har det en forventet levetid på over 20 år.

Med en eldrevet varmepumpe som primær varmekilde har du ret til en nedsættelse af din elafgift. I øjeblikket er den på 14,25 øre per kWh. Det gælder dog kun for den del af dit elforbrug, der ligger over 4.000 kWh.

Hvordan ansøger man?
På forsiden af Energistyrelsens hjemmeside, www.ens.dk, er der link til "Skrotningsordning for oliefyr". På denne side kan man fra 1. marts indsende elektroniske ansøgninger. Der vil også være mulighed for at rekvirere et trykt ansøgningsskema.

Mere information
Du kan læse mere om varmepumper på www.varmepumpesiden.dk og i SEAS-NVE's store hæfte "Varmen på rette sted". Det kan hentes som pdf på www.seas-nve.dk/brochurer eller bestilles i trykt udgave på 70 29 29 29.

Relevant information

http://www.seas-nve.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

SEAS-NVE
Hovedgaden 36
4520 Svinninge, Danmark

  70292661/21490214
  70292661/21490214

http://www.seas-nve.dk

Modtag nyheder fra SEAS-NVE på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire