Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
08/09-10   -   Pressemeddelelse

Investeringer skal mindske medicinrester i vandmiljøet

Investeringer i Slagelse Renseanlæg skal mindske medicinrester i vandmiljøet. En ny undersøgelse viser, at der er fundet medicinrester i Tude Å og i spildevandet fra Slagelse Renseanlæg. Slagelse Kommune, Slagelse Sygehus og SK Forsyning har besluttet ud fra resultaterne af undersøgelsen at samarbejde om at mindske udledningen af medicinrester i fremtiden.

Udvalgsformand for Teknik- og Miljøudvalget Ib Larsen:"Jeg er overrasket over resultaterne fra undersøgelsen, der påviser medicinrester i vandmiljøet i Slagelse Kommune. Undersøgelsen viser, at det ikke kun er et enkelt indgreb, der skal til for at mindske problemet. Derfor håber jeg, at Slagelse Kommune, i et samarbejde med Slagelse Sygehus og SK Forsyning A/S, kan finde de initiativer der skal til for at minimere udledningen af medicinrester fra Slagelse by i fremtiden."

SK Forsynings bestyrelse har for nylig bevilliget 100 mio. kr. til at forbedre Slagelse Renseanlæg. Udover at det forbedrer driften af anlægget, forventes det også, at det kan være med til at mindske udledningen af medicinrester til vandmiljøet. Byggetekniskchef fra Sygehus Syd Claus Bernthsen siger desuden at: "Vi står overfor udbygninger af Slagelse Sygehus, og det er klart, at resultaterne af undersøgelsen er med i overvejelserne omkring udbygningen." Det er alt sammen punkter, der er med i overvejelserne om de muligheder, der i dag er for at mindske udledningen af medicinrester til vandmiljøet.

Medicin skal afleveres på apoteket
Det er Dansk Hydraulisk Institut (DHI), der har undersøgt spildevandet fra Slagelse Sygehus, Slagelse Renseanlæg, Lagunen og Tude Å for medicinrester. Undersøgelsen, der er den første af sin art, siger, at der ikke er en direkte trussel for borgernes sundhed, men det kan ikke udelukkes, at der kan findes effekter på vandmiljøet. Derudover peger undersøgelsen på, at det langt fra alene er forbruget af medicin på Slagelse Sygehus, der er årsag til fundet af medicinrester i vandmiljøet. Det skyldes også det private forbrug af medicin blandt borgerne i Slagelse by. Udledningen kommer formentlig primært fra toiletskyl fra patienter, der er i medicinsk behandling i hjemmet og på sygehuset, da kroppen ikke optager al den medicin der indtages. Herudover er det vigtigt at huske, at medicin hverken skal skylles ud i vasken eller i toilettet, men det skal afleveres på apoteket. På Slagelse Sygehus er der meget klare retningslinier for, at medicin ikke går i kloakken men samles centralt og behandles behørigt derefter.

Driftchef fra SK Forsyning A/S Jan Jørgensen: "Jeg glæder mig over de muligheder, der bliver for at forbedre vandmiljøet i Slagelse Kommune med de nye investeringer i Slagelse Renseanlæg. Jeg er dog særlig opmærksom på, hvad resultaterne betyder i forhold til det spildevandsslam, der i dag bringes ud på landbrugsjorden. SK Forsyning har derfor iværksat en yderligere undersøgelse af slammet for at kunne konstatere, hvorvidt der er grund til bekymring."

Flere oplysninger
Hvis der ønskes flere oplysninger, er I velkomne til at kontakte
Formand for Teknik- og Miljøudvalget i Slagelse Kommune Ib Larsen,
tlf. 58 38 04 37
Driftschef i SK Forsyning A/S, Jan Jørgensen,
tlf. 58 36 25 81
Byggekonsulent i Region Sjælland, Jens Peter Nielsen,
tlf. 57 87 53 47.

Relevant information

http://www.slagelse.dk


Pressekontakt


Firma

Slagelse Kommune
Rådhuspladsen 11
4200 Slagelse, Danmark

  58 57 38 08
  58 57 38 08

http://www.slagelse.dk

Modtag nyheder fra Slagelse Kommune på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater