09/09-10
-
Pressemeddelelse
Arbejdet med pædagogiske lærerplaner
Igen i år er arbejdet med de pædagogiske læreplaner i Slagelse Kommunes daginstitutioner blevet evalueret. Evalueringen viser, at det går godt med udviklingen af pædagogikken i Slagelse Kommune.
"Det er ikke uden stolthed i stemmen, at jeg kan konstatere, at vores mange børnehaver og integrerede institutioner yder en kæmpe indsats for at give børnene et rigtig godt pædagogisk tilbud. For mig, som chef for området, er det helt fantastisk at se en så positiv udvikling", siger Berit Vilsbøll, der er chef for Center for Dagtilbud.
Evalueringsrapporten viser, at alle børnehaver og integrerede institutioner igen har fået deres pædagogiske læreplan godkendt.
Berit Vilsbøll siger videre: "Der er ikke bare tale om, at vores daginstitutioner overholder lovens bogstav. Vi har lagt et højt ambitionsniveau i Slagelse, og det lever vores dygtige ledere og medarbejdere meget flot op til. Der bliver arbejdet målrettet med den pædagogiske kvalitet, og dermed på at give rigtige gode og udviklende tilbud til alle børn i Slagelse Kommune".
Dette års evaluering viser igen, at der i Slagelse er særligt fokus på børn med særlige behov. I et projekt hvor der deltager 10 kommuner er det igen Slagelse der ligger i top, når det kommer til pædagogiske mål for disse børn.
"Jeg synes det er i orden, at vi her roser os selv lidt. Vi har sat ekstra fokus på børn med særlige behov og det ser vi nu et resultat af. Igen synes jeg, at både ledere og medarbejdere fortjener stor anerkendelse for deres arbejde. Det er da virkeligt positivt, og det er en udvikling vi har tænkt os at fortsætte i de kommende år", slutter centerchef Berit Vilsbøll.
Relevant information
http://www.slagelse.dk