20/01-09
-
Pressemeddelelse
Det betaler sig at have en tyverialarm
G4S' private kunder havde 24 pct. færre indbrud og indbrudsforsøg over jul og nytår, mens forsikringsselskaberne ventede en stigning landet over. Især nytårsaften var fredeli
Det var rigtig godt at have en tyverialarm hen over jul og nytår. Private og virksomheder, som havde det velkendte G4S mærke på vinduer og døre som tegn på, at de var beskyttet af landets største sikkerhedsfirma, havde nemlig betydeligt færre indbrud og indbrudsforsøg end året før.
G4S' egne landstal viser således, at firmaets private kunder i huse og lejligheder havde 24 pct. færre alarmer end i jule- og nytårsperioden 2007/2008.
Især viste nytårsaften og nytårsdag sig at være langt mere stille end sædvanligt. Ifølge G4S' analyse faldt antallet af indberetninger omkring årsskiftet således med hele 43 pct.
G4S' kunder havde også en fredelig juleaftensdag og nat. Her har indbrudstyvene normalt meget travlt, men hos G4S faldt antallet af indbrud- og indbrudsforsøg med 23 pct.
G4S er Danmarks største sikkerhedskoncern med en markedsandel på 71 pct. af de husholdninger, som har en tyverialarm:
"Vi har fået 10 pct. flere private kunder i løbet af 2007, så det procentvise fald er egentlig betydelig større end de 24 pct. Det viser, at tyvene har respekt for ejendomme, der har G4S mærkning på," forklarer adm. direktør Kristian Durhuus fra G4S Danmark.
G4S' jule- og nytårstal for erhvervskunderne viser også et fald i antal af registrerede indbrud og indbrudstal.
G4S fik således 2 pct. færre indberetninger fra erhvervskunder. Men da G4S i 2008 havde en vækst på 5 pct. i antallet af erhvervskunder, er faldet i indbrud og indbrudsforsøg reelt 7 pct.
"Hos G4S er vi naturligvis glade for, at både privatkunder og erhvervskunder havde færre indbrud i julen og nytåret, der traditionelt er højsæson for tyveknægte. Vores tal viser, at der er god fornuft i at investere i alarm og overvågning fra et professionelt sikkerhedsfirma. En god alarmordning har en præventiv effekt," siger Kristian Durhuus.
Relevant information
http://www.g4s.dk
Firma
G4S Security Services A/S
Roskildevej 157
2620 Albertslund,
Danmark
43 86 51 20
43 86 51 20
http://www.g4s.dk