Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
25/08-10   -   Pressemeddelelse

Trendy skandinavisk mode

Hele verden har blikket rettet mod den skandinaviske modescene netop nu, hvor stadig flere mærker slår igennem på det internationale marked, og Stockholm er hjemby for langt størstedelen af de internationalt anerkendte skandinaviske modelabels. Ud over de etablerede mærker er byen fyldt til bristepunktet med secondhand-butikker, der specialiserer sig i fashionabelt vintagetøj. Dette, og den lave valuta, gør den svenske hovedstad til det ultimative rejsemål, når danskere er på udkig efter økonomisk forsvarlig og hip shoppeterapi.

I den mondæne bydel Östermalm er alsidigheden stor, når det kommer til shoppingmuligheder. Her ligger de eksklusive og dyre italienske og franske modehuse, men også highstreetkæder med overkommelige priser har til huse i dette område. Mange skandinaviske møbeldesignere har også butikker her, hvor man også finder flere af de bedst beliggende hoteller i Stockholm.

Leder man efter den unikke, enkle stil, som svensk mode er blevet kendt for, er den trendy bydel Södermalm oplagt. Her finder man alle de berømte skandinaviske og svenske tøjmærker til overkommelige priser. Det er også her, der ligger flere butikker dedikeret til bæredygtig, økochic mode, uden det fodformede præg, man umiddelbart fristes til at forbinde økologisk design med. Södermalm byder desuden på adskillige secondhand-butikker, der sælger eksklusivt vintagetøj af høj kvalitet. Især på Hornsgatan ligger vintagebutikkerne tæt, og her er der god mulighed for at gøre et fund; alt fra rulamsjakker fra 1970'erne, mormors kniplingsbluse til Charlestonhatte med påfuglefjer gemmer sig på de overfyldte hylder og bøjler. Södermalm er også stedet, hvor man finder unikke nips, smykker og kreationer fra unge svenske designere, der aspirerer til at blive det næste store navn. Leder man efter hotel i Stockholm, er denne charmerende bydel et oplagt valg, hvis man gerne vil bo i en smart og levende bydel.

Et andet must på shoppeturen i Stockholm er området SoFo, som står for South og Folkungagatan, og ligger i Södermalm. Navnets ordspil refererer til de trendy SoHo-kvarterer i New York og London, og det er da også disse kvarterers særlige stil og stemning, svenske SoFo pejler efter. Stedet er med andre ord Stockholms bud på et fashionabelt bohemekvarter, hvor det er muligt at finde unik og innovativ mode, genbrugsfund og møbler med kant.

Skal man forbi den svenske hovedstad, er der altså rig mulighed for at få stillet sin shoppelyst i byens mange spændende butiksområder, som har noget for enhver smag og pengepung.

Pressekontakt


Firma

Expedia.com Ltd
The Angel Building, 407 St John Street
London, Danmark

  +45 42 44 38 46
  +45 42 44 38 46

http://www.expedia.dk

Modtag nyheder fra Expedia.com Ltd på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater