30/08-10
-
Pressemeddelelse
Antik-shopping i London
London er en af verdens absolut bedste byer at få stillet sin købelyst i. Her kan man finde alt mellem himmel og jord, lige fra eksklusiv mode til unikke loppefund. Har man en passion for antikviteter med en enestående baggrund, er London da også en sikker vinder.
London byder på utallige udendørsmarkeder dedikeret til antikviteter, og kigger man sig for, er det muligt at finde værdifulde og særegne sager på sin ferie i den engelske hovedstad. Hvis man vil gøre et fund i London, er et af de bedste bud det historiske antikvitetsmarked Camden Passage Market. Markedet, som tog sit udspring i 1960'erne, finder sted i en smal gade i bydelen Islington. To gange ugentligt, onsdag og lørdag, fyldes passagen med op mod 350 sælgere, der sælger en lang række forskellige antikviteter. Her kan man finde alt, fra førsteudgaver af klassiske bøger til retrolamper fra 1970'erne. De mange entusiastiske sælgere giver desuden gerne køberne en fascinerende historie om genstandens fortid med på vejen. På dage, hvor markedet ikke har åbent, er der stadig rig mulighed for at gøre et antikt kup. Passagen har nemlig omkring 200 faste antikvitetsforretninger, ofte specialiserede inden for hvert deres felt.
Grays Antiques Market i det centrale London ligger i en fabriksbygning fra det 19. århundrede. Bygningen udgør en perfekt kulisse for dette marked, hvis labyrintiske gange blandt andet byder på antikke sølv-, guld- og diamantsmykker samt tøj fra starten af det 20. århundrede. Markedet har åbent fra mandag til fredag og huser hver dag over 200 sælgere. På Grays Antiques Market er det i høj grad muligt at gøre et unikt fund, da flere af varerne stammer så langt tilbage som til begyndelsen af vor tidsregning.
Er man interesseret i antikviteter, er det også værd at nævne Portobello Road Market i det mondæne Notting Hill. Dette marked er dog ikke specialiseret i antikviteter, så her er en større blanding af varer. Kvarteret i dette område er et godt bud, hvis man ønsker et roligt hotel i London, som dog er indenfor rækkevidde at den pulserende storby.
Hvad enten ens passion er victoriansk sølv eller klassiske bøger med gulnede sider, har London med garanti det, man søger. London udgør med sine mange markeder det perfekte rejsemål for nostalgiske sjæle, der er på udkig efter unikke antikviteter, og leder man efter hoteller i London, byder områderne omkring markederne på flere af den bedste af slagsen.
Firma
Expedia.com Ltd
The Angel Building, 407 St John Street
London,
Danmark
+45 42 44 38 46
+45 42 44 38 46
http://www.expedia.dk