Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
17/06-09   -   Pressemeddelelse

Varevogn med Fartbegrænsning

Ny miljøvenlig Ford Transit ECOnetic rammer max ved 110 km/t

- Den er ikke for fartglade håndværkersvende, men er et rigtig godt bud på en varevogn for dem, som lægger vægt på miljøvenlig transport som f.eks. kommuner og firmaer med en "grøn" profil. Den nye Ford Transit ECOnetic, som kommer til Danmark i efteråret, er først og fremmest skabt med tanke på mindst mulig miljøbelastning. Med 13,9 km/l ved blandet kørsel og en gennemsnitlig udledning på blot 189 gram CO2 pr. kørt kilometer, er ECOnetic'en den mindst miljøbelastende varevogn i sin klasse. Det er samtidig den første Ford varevogn, der er i stand til at honorere de skrappe, Euro step 5-standarder for CO2 udledning.

Ford Transit ECOnetic byder på samme kapacitet, køreglæde og komfort, som gennem de seneste tre år har gjort Ford Transit til den mest populære varevogn i Danmark. Men Transit ECOnetic er anderledes.

- Vi har truffet nogle konsekvente valg for at kunne skabe en varevogn, der møder det stigende behov for miljøvenlig transport. Ét af valgene er elektronisk fartbegrænsning, som i sig selv mindsker udledningen af CO2, siger Rie Gebauer, brand manager hos Ford Motor Company.

- Af samme grund vil ECOnetic'en formentlig ikke appellere til alle, men vi ser den som et helt naturligt supplement til vores brede udvalg af Ford Transit modeller. Der er mange af vores kunder, som gerne vil have alle Transittens fordele men vægter miljøhensyn over rå motorkraft og høj fart. Derfor tror vi på, at Ford Transit ECOnetic kommer til at udfylde et hul i markedet, siger Lene Dahlquist, pressechef hos Ford Motor Company.

Ford Transit ECOnetic er baseret på den populære Ford Transit Van 280S med 2,2 liter 115 hk Duratorq TDCi motor men er trimmet og modificeret til lavere brændstofforbrug, vind- og rullemodstand, ligesom den er udstyret med en gearskifte-indikator, som viser føreren det optimale tidspunkt for gearskift i forhold til at mindske brændstofforbruget.

Prisen for Ford Transit ECOnetic er endnu ikke endelig fastlagt, men forventes at ligge lige under kr. 190.000 ex. moms.

# Varebiler lige nu #

Ford Transit ECOnetic bliver Fords tredje introduktion af nye varebiler i Danmark i 2009. Ford har allerede introducerede den helt nye Ford Fiesta van og inden sommerferien forventes den faceliftede Transit Connect at være ude hos Fords forhandlere.

Ford Fiesta van er en helt ny mini-varebil, som er en ombygget version af den meget roste Ford Fiesta personbil. Ford Fiesta van byder blandt andet på multifunktionelt display, startknap og nøglefrie døre, aktiv fartpilot, mobil navigation, Bluetooth og Fords Easy Fuel brændstofsystem. Med fem airbags, Intelligent Protection System og fem stjerner i Euro NCAP, er sikkerheden helt i top. Ford Fiesta van fås i tre udstyrsversioner og i hele otte forskellige motorversioner, herunder også i den miljøvenlige ECOnetic udgave, hvor CO2 udledningen er helt nede på 98 g/km. Priserne starter ved kr. 85.863 ex. moms.

Den nye version af kompakt-varevognen Ford Transit Connect byder blandt andet på ESP, el-ruder og trip-computer. Ford Transit Connect fås i to motorvarianter i en henholdsvis lang- og kort udgave. Priserne starter ved kr. 135.000 ex. moms.

Link til online pressekit, hvor du finder yderligere information samt mulighed for at downloade fotos af Transit ECOnetic og Transit: http://www.fordmedia.eu/presskits/cv2009/

Presseinformation samt fotos i høj opløsning kan altid downloades fra www.ford.dk under presseinformationer.

Relevant information

http://www.ford.dk


Pressekontakt


Firma

Ford Motor Company
Borupvang 5 D-E
2750 Ballerup, Danmark

  43480620
  43480620

http://www.ford.dk

Modtag nyheder fra Ford Motor Company på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire