Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
22/02-10   -   Pressemeddelelse

Ford ingeniører får hjælp af følsom robot

Robotten RUTH hjælper Fords ingeniører med at finde frem til den rette fornemmelse

Følesansen er noget personligt og kompleks - og derfor vanskelig at måle. Folkene der står for udvikling af bilers interiør har indtil nu været afhængige af tilbagemeldinger fra kunderne, for derigennem at finde frem til, hvilke materialer og løsninger, der fungerer bedst for de fleste.

Ford er verdens første bilfabrikant, som nu får hjælp af en robot, der videnskabeligt tester følelsen af kontakter og forskellige overflader. Fords robot, kaldet RUTH - Robotized Unit for Tactility and Haptics - gør det muligt for ingeniører at finpudse de forskellige berøringspunkter i bilens kabine, for derigennem at opfylde en bred vifte af subjektive ønsker og præferencer hos kunderne.

Ingeniører på Fords europæiske Research Center i Aachen, Tyskland er glade for RUTH-robotten og har brugt hende under udviklingen af interiøret på langt de fleste nyere Ford modeller.

RUTH gør det muligt at arbejde med den menneskelige følelses-oplevelse af at røre ved forskellige overflader, ud fra en videnskabelig tilgang. Friktion, ruhed, blødhed og temperatur er blandt de parametre, RUTH måler i bilens kabine. RUTHs resultat sammenlignes derefter med de data, der er indsamlet om de egenskaber, forbrugerne forbinder med en følelse af høj kvalitet.

I modsætning til nogle bilproducenter, der vælger kun at lade komponenter og materialer teste i et laboratorium, påtager RUTH sig en almindelig førers rolle. Robotten "føler" sig frem i kabinen med en efterligning af menneskelige bevægelser, og justerer for eksempel luftventilations-anlægget.

Her er nogle eksempler på de opgaver RUTH udfører:

- Måler modstanden af kontakter og drejeknap, så de ikke føles løse, men heller ikke er for stramme.
- Sammenligner kontakterne med hinanden, så de alle giver en ensartet berøringsoplevelse.
- Måler hvor hård/blød en overflade, som for eksempel instrumentpanelet har, og sørger for, at de lever op til de egenskaber som en bred skare af kunder sætter pris på.

"Disse målinger er vigtige for os i forbindelse med vores kontinuerlige fokus på udvikling af kvalitetsoplevelsen i en Ford - og det gør det muligt for os at tilbyde interiør i høj kvalitet, også i mindre eksklusive modeller", siger Mark Spingler, produkt-udvikler i Ford Europa. "Nu kan vi oversætte følelser til præcise tal, og derefter udarbejde en model, baseret præcis ud fra dette værdisæt. Gætterierne er erstattet med videnskab!"

RUTH skabes

Ford modificerede robotten fra en model, der normalt anvendes til at pakke forbrugsvarer i produktionsanlæg, til dens specifikke videnskabelige formål. At analysere opfattelsen af kvalitet i bilers interiør. Nu har RUTH været brugt igennem de sidste i fire år - og hendes arbejde er afspejlet i Fords biler rundt omkring i verden.

Fotos i høj opløsning kan downloades fra www.ford.dk/Presse

Fords internationale pressesite www.media.ford.com giver dig yderligere mulighed for at søge fotos og information. Du skal blot oprette en profil for at få adgang.

Relevant information

http://www.ford.dk/Presse


Pressekontakt


Firma

Ford Motor Company
Borupvang 5 D-E
2750 Ballerup, Danmark

  43480620
  43480620

http://www.ford.dk

Modtag nyheder fra Ford Motor Company på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire